Vi betaler hvert år 15 milliarder til EU

Vi betaler nu 5 milliarder mere til EU, end vi modtager i støtte. Men tabet er reelt langt større.
Af Sven Skovmand og Erling Böttcher
17. oktober 2004

Det er en veletableret myte, at Danmark tjener penge på at være medlem af EU. Men myten er noget vrøvl.

Det kan man se i Statistisk rbog – i tabel 404 som viser betalingsbalancen over for udlandet. I år 2003 betalte vi 15.323 millioner kroner til EU, mens kun 10.307 millioner gik den anden vej.

Vi har altså et direkte tab til EU på over 5 milliarder kroner, men det får vi normalt ikke at vide. Medierne bruger i reglen de tal, der kommer fra EU, og ifølge dem er tabet »kun« cirka 1500 millioner kroner om året.

EU fifler med tallene

Årsagen til denne forskel ligger i den metode, der bruges. Og mens Danmarks Statistik bruger de regler, der er opstillet af Den Internationale Valutafond, fifler EU med tallene. En væsentlig del af Danmarks bidrag til EU er nemlig den told, vi betaler for varer, der kommer fra lande uden for EU. Indtægterne fra denne told betaler vi videre til EU, men EU opgør ikke disse penge som en udgift for Danmark.

Værdiløse tilskud

I virkeligheden kan man spørge, om ikke også opgørelsen i Statistisk rbog er for venlig over for EU. Man sidestiller nemlig de danske bidrag til EU med de penge, som EU udbetaler til Danmark. Men der er en principiel forskel på de to slags bidrag.

EU kan frit bruge de danske penge, som man vil. Men når Danmark skal have penge, opstiller EU betingelser for, at vi kan få dem udbetalt.

Det betyder, at der bruges en masse tid på at udarbejde ansøgninger og bagefter sende rapporter om, hvordan pengene er brugt.

Meget ofte betaler EU i øvrigt kun halvdelen af, hvad et bestemt projekt koster. Resten må skaffes lokalt, og det vil tit gå ud over andre projekter, der måske er mere værdifulde.

Mest tosset er tilskuddene til de danske landmænd, der bliver givet på en helt anden måde, end vi selv ville gøre, hvis vi skulle støtte dem.

Tænk bare på de penge, der i den kommende tid vil blive udbetalt til landmænd for de kalve, som de producerede i 2001 og 2002!

Tabet på tolden

I virkeligheden lider Danmark sit største tab på EU's toldsatser og begrænsninger af indførsel fra lande uden for EU.

Når vi køber biler fra for eksempel Japan eller Sydkorea, betaler vi en ekstra pris på 10 procent som følge af den told, der opkræves til EU. Men vi kommer også til at betale ekstra for de biler, vi køber fra Frankrig eller Tyskland. De kan jo forhøje deres pris med det, som deres japanske og koreanske konkurrenter skal betale i told.

EU's straffetoldaktioner

Tabet er ekstra stort, når EU pålægger straffetold på varer, som efter EU's mening er urimeligt billige. Denne straffetold begrundes officielt med, at varerne sælges til en lavere pris til EU, end de koster i hjemlandet.

Reelt er tolden blot en beskyttelse af ineffektive virksomheder i EU.

Det gælder f.eks. den straffetold, som EU har lagt på gødning fra de østeuropæiske lande, som står uden for EU. Repræsentanter for dansk landbrug mener, at tolden koster landmændene over 100 millioner kroner om året.

EU-vildledning

EU koster kun 295 kr. pr. dansker at være med i. Det var budskabet fra EU's budgetkommissær, den tyske grønne Michaele Schreyer, da hun tirsdag den 7. september fremlagde EU's regnskab for 2003.

Og så viser regnskabet endda »ikke noget om mange af de andre fordele, som medlemslandene får ved at være med i EU. For eksempel er der fordele ved det indre marked og økonomisk integration, og ikke mindst politisk stabilitet og sikkerhed,« tilføjede budgetkommissæren.

Overkommelig pris

Budskabet fra EU blev viderebragt uden spørgsmålstegn i mange af landets medier. 295 kroner pr. person pr. år lyder da også som noget, der for de fleste danskere må henregnes til en overkommelig pris.

Tallet, som var regnet ud for alle de enkelte lande, fremkom ved blot at trække indtægterne på de mange støtteordninger fra det årlige medlemskontingent til Bruxelles.

Den kommende landbrugskommissær, godsejer og millionøse, Mariann Fischer Boel, scorer omkring en halv million årligt i landbrugsstøtte. Det opvejer så rigeligt en årsudgift til EU på 295 kroner.

Tal helt ude i skoven

Men hvad nu, hvis du hører til de danskere, som slet ikke får noget EU-støtte?

For dig ser regnskabet lidt anderledes ud, i hvert fald når man fraregner kommissær Schreyers mere åndelige indtægter som »politisk stabilitet«.

Der kan stilles mange forbehold op, og det kan gøres på mange måder. n ting er dog sikkert: 295 kr. pr. dansker er helt ude i skoven, og mere vild- end vejledning.

Notat har forsøgt at stille dit regnskab op.EU koster en dansk gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn ca. 11.500 kr. om året. Hertil kommer at vi betaler overpris på mange fødevarer som følge af EU's landbrugspolitik.

Dit eget EU-regnskab

Udgift:

Medlemskontingent kr. 2.894 kr.

Indtægt: 0 kr (hvis du ikke modtager EU-støtte).

Det vil sige for en familie på to voksne og to børn er den årlige udgift ca. kr. 11.500.