Våbeneksport fra EU-lande til diktaturstater

53 europæiske menneskerettigheds- og fredsorganisationer kræver stramning af EU’s adfærdskodeks
Af Ib Roslund
17. oktober 2004

Den britiske fredsorganisation Safer World har netop offentliggjort en omfattende rapport om EU’s adfærdskodeks omkring våbeneksport. ”Taking Control: The case for a more effective EU Code of Conduct” hedder rapporten.

Den er blevet sendt til alle regeringer i EU, parlamentarikere og en lang række grædsrodsorganisationer. Den er underskrevet af i alt har 53 menneskerettigheds- og fredsorganisationer fra hele Europa – herunder bl.a. Amnesty International, Danmarks Fredsråd og FN-Forbundet i Danmark. Og de ikke tilfredse med forholdene:

»Det var et stort fremskridt, da EU i 1998 vedtog et adfærdskodeks for medlemslandenes våbeneksport.

Det har givet indsigt i politikken vedrørende våbeneksport. Vedtagelsen var resultatet af især en indsats fra grædsrodsorganisationers side«, siger Alice Hutchinson fra Safer World til NOTAT.

Våben til konflikter

»Men seks år efter kan vi konstatere at EU-lande fortsat eksporterer våben til lande, som bryder menneskerettigheder, er præget af uro eller i områder med spændinger og konflikter. Udvidelsen af EU giver også et særligt behov for tættere kontrol, da mange af de nye medlemslande har meget dårlig kontrol med eksporten af våbensystemer«.

Det er ikke tilfældigt at rapporten fra Safer World kommer nu. EU er nemlig i gang med en revision af adfærdskodekset, som ventes færdigrevideret under det nuværende hollandske EU-formandskab.

»Det er vigtigt at hollænderne benytter lejligheden til at udvikle en stærkere og mere effektiv kontrol med våbeneksporten«, siger Alice Hutchinson.

Våben til Burma og Kina

»Vores største bekymringer er brud på våbenembargoer, brug af komponenter i større våbensystemer, mangelfuld kontrol med våbenhandlere, mangelfuld kontrol med udstyr efter eksporten og hemmelighedskræmmeri som gør det umuligt at vurdere om regeringer overholder adfærdskodekster«, forklarer Alice Hutchinson.

Hun illustrerer det med et par eksempler fra Amnesty Internationals rapport ”Undermining Global Security, EU Arms Exports'2004”:

»I 1989 indførte EU våbenembargo mod Kina. Kriterium 1 i adfærdskodekset fra 1998 forbyder eksport til lande der er embargo mod, og kriterium 2 forbyder eksport til lande, hvor de eksporterede våben risikerer at blive brugt til undertrykkelse.

Alligevel rapporterede Storbritannien i 2001 at de eksportede en masse teknologi, software og systemer til Kina – komponenter som nemt kan bruges i forbindelse med produktion af våben. Og menneskerettighederne i Kina har det fortsat dårligt«, ridser Alice Hutchinson op og fortsætter.

Skibsladninger med bomber

»EU har våbenembargo mod Burma – alligevel har Frankrig gentagne gange i 1998, 1999 og 2000 sendt skibsladninger med blandt andet bomber, granater og miner til Burma«.

De 53 underskrivende organisationer vil fortsætte lobbyarbejdet for et forbedret og mere effektivt adfærdskodeks.

»Hvis det ikke lykkes for det hollandske formandskab, så vil organisationer arbejder for yderligere revidering af kodekset under fremtidige formandskaber«, forsikrer Alice Hutchinson fra Safer World.