NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvad de beskæftiger sig med dækkes ganske udførligt i den sidste uge af valgkampen, hvert femte år.
Det billede af en slags ”instant journalism” tegnes af professor ved Syddansk Universitet Anker Brink Lund, og adjunkt Mark 0rsten fra Roskilde Universitetscenter.
Sammenlignet med valgkampene i 1979 (den første af slagsen) og 1984, er nyhedsmediernes dækning på vej at blive reduceret med næsten to uger, finder de frem til.
De to medieforskere skriver det ikke lige ud, men de giver et indtryk af at dækningen af EU-stoffet ikke påkaldte sig den helt store interesse på redaktionerne.
”Af de (i alt – red.) 21 forsideshistorier befinder de 14 sig hos Politiken, de fem hos Berlingske Tidende, og de sidste to hos Morgenavisen Jyllands-Posten, mens tabloidaviserne ikke har valget på forsiden en eneste gang i perioden.”
Rapporten viser også at i gennemsnit 40,5 procent af alle artikler, og TV-indslag handlede om den politiske substans, men 50,8 gik på det politiske spil og knap ni procent på personspørgsmål og andet.
Her var der dog betydelige forskelle mellem forskellige medier.
Deadline (DR2) brugte 28 procent på substansspørgsmål, mens 58 procent af artiklerne i Politiken handlede om konkrete sager.
»Den handler f eks om hvordan blokkene i Parlamentet vil komme at blive påvirket af de nye lande. Til forskel fra tidligere valgkampe er det interessant at se, hvordan udvidelsen og diskussionen om forfatningen flyttede med ind i en ellers nationalt præget valgkamp,« siger rapportforfatteren Mark 0rsten til NOTAT.
Derimod var dækningen af sager om emner som Parlamentet har indflydelse på begrænset, ligesom tidligere.
Hvad angår partiernes mulighed for at sætte dagsordenen havde godt hver tredje enhed (nyhed, kommentar eller indslag) et enkelt parti som dominerende aktør. Her var Venstre i top, fulgt af Socialdemokraterne, og med JuniBevægelsen på tredje plads.
Når det handler om omtale af personer som ikke selv er kilden toppes listen af Poul Nyrup Rasmussen, fulgt af statsminister Anders Fogh Rasmussen og med Jens-Peter Bonde på tredje plads.
Analysen er udgivet af Modinet, Medier og Demokrati i Netværkssamfundet, hvor den kan bestilles på telefon 35 32 93 93