NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Igennem mange år har fremtrædende valgforskere hævdet, at en lav stemmeprocent er til fordel for modstanderne af Unionen. Fordi deres vælgere er så overbeviste om deres synspunkt, at de under alle omstændigheder møder op i valglokalerne.
En afstemning i Billund Kommune i 1999 rokker imidlertid ved denne opfattelse.
Afstemningen gik på, om kommunen skulle overflyttes fra Ribe til Vejle Amt. Forslaget, der i øvrigt blev forkastet med et snævert flertal, var til afstemning samme dag som valget til EU-Parlamentet. Det førte til, at stemmeprocenten var 74,4 mod 50,5 procent for landet som helhed.
Hvis den traditionelle opfattelse skulle være rigtig, måtte den høje stemmeprocent føre til, at JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU ville få et dårligere resultat i Billund, end de ville have fået i resten af landet.
Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. Tværtimod klarede de to lister sig bedre i Billund end i resten af landet, når man sammenligner med valget i 1994.
Hvor JuniBevægelsen i landet som helhed gik frem fra 15,2 til 16,1 procent af stemmerne, og Folkebevægelsen gik tilbage fra 10,3 til 7,3 procent, oplevede JuniBevægelsen en fremgang i Billund på fra 9 procent til 11,5 procent, mens Folkebevægelsen kun gik tilbage fra 5,1 procent procent til 4,6 procent.
Hvis man kan overføre resultaterne fra Billund til landet som helhed, når man frem til, at JuniBevæbelsen ville have fået 21 procent og Folkebevægelsen 9 procent af stemmerne, og at de to listers valgforbund ville have fået 6 mandater i stedet for 4.
De to mandater ville være kommet fra SF og Dansk Folkeparti, der ville være gået tilbage fra henholdsvis 7,1 og 5,8 procent til 4 procent, og som derfor hver ville miste deres enlige mandat.
Også Venstre og Konservative ville gå tilbage – fra henholdsvis 23,4 og 8,5 til 19 og 7 procent. Venstre måtte derfor aflevere det ene af sine fem mandater til Centrum-Demokraterne, der ville være gået frem fra 3,5 til 8 procent.
Socialdemokratiet ville gå frem fra 16,5 til 19 procent – dog uden at få flere end deres tre mandater. De Radikale ville gå tilbage fra 9,1 til 7 procent, men ville beholde deres enlige mandat.