Tyrkiet er langt forud for nabolandene

På en lang række punkter er Tyrkiet mere udviklet, end vi til daglig forestiller os.
Af Sven Skovmand
7. maj 2004

Når vi ser på Tyrkiet, sammenligner vi i reglen landet med Europa, og så står Tyrkiet ikke særlig godt. Den gennemsnitlige årlige indkomst er således kun lidt over 20.000 kroner, hvor den i EU som helhed ligger på cirka 180.000 og i Danmark på 250.000 kroner.

Også Tyrkiets manglende pressefrihed og den manglende respekt for menneskerettigheder bliver ofte kritiseret.

Sælger ti gange så meget som Ægypten og Iran

Men sammenligner vi Tyrkiet med andre mellemøstlige lande, ligger det langt foran.

Landet styres ikke af konger eller diktatorer, men har et fungerende demokrati, og når krænkelser af menneskerettighederne så tit bliver omtalt, skyldes det, at der trods alt er så meget frihed i landet, at oplysningerne kommer frem.

På det økonomiske område ligger landet klart i spidsen. Eksporten er således ti gange så stor som den er i de lige så store nabolande, Ægypten og Iran – når man ser bort fra de sidste to landes eksport af olie. Og eksporten består hovedsagelig af industrivarer.

Tyrkiet sælger eksempelvis for 3 milliarder kroner varer til Danmark og er et af de få lande, der har overskud i samhandelen med Danmark.

Fødselstallet er faldet

Tre fjerdedele af befolkningen bor i byerne, og det har sat sig spor i fødselstallet. Kvinderne får i gennemsnit kun 2,4 børn, og på langt sigt er landet godt på vej til befolkningsmæssig balance.

Når befolkningen i øjeblikket vokser med 1,3 procent om året, skyldes det først og fremmest, at der er forholdsvis få ældre mennesker, og at dødstallet derfor er lavt.

En tilsvarende situation havde vi i Danmark i 1950'erne, hvor befolkningen voksede med omkring én procent om året, skønt kvinderne i gennemsnit fik færre end to børn.

Tyrkiets befolkning vokser derfor med en million mennesker om året, og om en halv snes år vil landet derfor have flere indbyggere end Tyskland.

Udvandring gør skade

Frygten for at have Tyrkiet som EU's største medlemsland vil indtil videre gøre det svært for Tyrkiet at blive medlem af EU. Det samme vil risikoen for, at 6 millioner tyrker søger ind på EU-landenes arbejdsmarked.

Det skal tyrkerne dog ikke være kede af, for en udvandring af denne størrelse vil være til stor skade for landet.

Som OECD i 1971 skrev i rapporten »Manpower Migration and Labour Markets«, er det »umuligt at bestemme, hvem der skal rejse ud. Derfor vil udvandringen nødvendigvis skumme fløden af befolkningen. Fundamentet for samfundet fjernes, og det økonomiske system forvitrer«.

Rapporten byggede blandt andet på undersøgelser af udvandringens virkninger i tre tyrkiske områder.

Hvad der er behov for

Til gengæld har Tyrkiet hårdt behov for en aftale med EU, der kan sikre landet bedre muligheder for eksport, end man har i øjeblikket.

I teorien er Tyrkiet ganske vist i toldunion med EU, men på grund af græsk modstand har denne aftale ikke fået større betydning.

Oplysninger om Tyrkiet

Tyrkiet har ikke blot en stor befolkning. Landet dækker med 779.000 kvadratkilometer et område, der er næsten lige så stort som Tyskland og Frankrig tilsammen.

De største byer er Istanbul, der har cirka 10 millioner indbyggere samt Ankara og Izmir, der hver har mellem 4 og 5 millioner.

Mellem 20 og 25 procent af befolkningen er kurdere. De taler i modsætning til tyrkerne et indoeuropæisk sprog, der er beslægtet med persisk og langt ude med dansk. Kun halvdelen af kurderne bor dog i det egentlige kurdiske område mod øst. Den anden halvdel bor i de store tyrkiske byer mod vest.

99 procent af befolkningen er muslimer, men kun mellem 75 og 80 procent er ortodokse sunnitter.

Mellem 20 og 25 procent er shiitter. De adskiller sig dog fra shiitterne i Irak og Iran ved at tilhøre den alavitiske sekt, der især dyrker Muhammeds svigersøn Ali, som blev dræbt i en magtkamp efter profeten Muhammeds død.

Alavitterne har et stærkt sammenhold, og udvandrede alavitter klarer sig langt bedre end de andre tyrkere og kurderne.