ARTIKLER


Terrorsikring uden beskyttelse

Stor fokus på politi og retspolitik. Lille interesse for beskyttelse af det civile samfund, siger forsker om EU's antiterrorpolitik.
Af Staffan Dahllöf
17. oktober 2004

»Et hav af rapporter og arbejdsgrupper, men der mangler nogle som udfører beslutningerne, og der mangler penge.«

Sådan karakteriserer Anja Dalgaard-Nielsen EU's politik for terrorbekæmpelse.

Hun er ph.d. ved afdelingen for konflikt- og sikkerhedsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS, tidligere kendt som DUPI), og hun har i september publiceret en kritisk rapport om den militære terrorbekæmpelse: ”Hvordan Vesten slog Al-Qaeda - og forærede den internationale terrorisme en sejr i første runde”.

Rapporten fokuserer på effekterne af krigen i Afghanistan og Irak, men udmunder i en generel advarsel om negative bivirkninger af antiterrortiltag.

»Det er for eksempel at man styrker Al-Qaedas verdensbillede gennem de ting man foretager sig på den internationale scene, men også at man i indsatsen for at terrorsikre hjemmefronten spilder en masse penge på områder, hvor de ikke nødvendigvis gør nytte,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Uden magt og penge

I forholdt til EU's beslutninger savner Anja Dalgaard-Nielsen indsatser som vil kunne få betydning ved terrorangreb på det civile samfund.

»Der findes nogle standarder for transporter af farligt gods, men man har ikke gjort noget for at sikre standarder for hvad for eksempel el-distributionen skal kunne tåle. Når det gælder meget af den civile beskyttelse må vi forlade os til folks gode vilje,« påpeger hun.

»Den nye antiterrorkoordinator Gijs De Vries har ikke et eget budget og ingen reelle beføjelser. Det er muligt, hvis han er dygtig nok, at han vil kunne overtale Kommissionens andre direktorater til at give terrorbeskyttelse prioritet i forskellige beslutninger. Det må vi se. Men jeg vil tro at man i Kommissionens forskellige direktorater i første hånd vil følge sine egne prioriteringer.«

Hvorfor er det blevet sådan?

»Der findes altid forklaringer til hvorfor organisationer og myndigheder ikke frivilligt afgiver kompetence. Det hører også med at Europa ikke er blevet udsat for samme chok som USA blev det.«

Embedsmændene drev på

En årsag til at EU mangler, hvad Anja Dalgaard-Nielsen kalder for en blød antiterrorpolitik, er at den slags tiltag ikke rigtigt har haft nogle fortalere eller lobbyister.

»Terrorsikring koster penge. Det er ikke noget som virksomheder forlanger. Og det er ikke noget som enkelte politikere eller lande har interesse i at foreslå. Og jeg kan nok kun komme i tanke om en enkelt forskerkollega som er specialiseret i denne del af terrorbeskyttelse. I stedet har vi fået dette fokus på det retlige område i EU. Her ser det i hvert fald ser ud som man gør en hel masse.«

Men det har vel heller ikke været helt lige til. Det er jo ikke særlig populært at overlade beslutninger om lov og orden til ”Bruxelles”?

»Nej, men den samordning som blev mulig efter den 11. september var noget som praktikerne tilskyndede. Det var bureaukraterne og embedsmændene som havde interesser i for eksempel at få skabt en fælles arrestordre. De initiativer kom ikke oprindeligt fra politikerne, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Bin Laden tabte – og vandt

Osama Bin Laden tabte i Afghanistan, men vandt alligevel den første runde.

Det er konklusionen i Anja Dalgaard- Nielsens analyse af netværket Al-Qaedas opkomst og hidtidige højdepunkt (den 11. september 2001), og hvordan de vestlige lande valgte at tackle den til dels helt ny situation, hvor USA for første gang siden Pearl Harbour blev angrebet på eget territorium.

Analysen er udgivet i serie af publikationer fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), kaldt Brief.

»Hvordan Vesten slog Al–Qaeda – og forærede den internationale terrorisme en sejr i første runde« (september 2004) kan hentes gratis på www.diis.dk