»Systemfejlen er, at der er fælles lovgivning for alle«

Interview med Ditte Staun, der siger, at dDe kommende folkeafstemninger om EU-grundloven gør Folkebevægelsens krav på udmeldelse aktuelt på ny.
Af Staffan Dahllöf
30. maj 2004

Som 14-åring argumenterede hun for EF. To år senere var hun medlem af Folkebevægelsen. Da havde hun allerede organiseret sin første politiske aktion. Det var en demonstration på skolen til støtte for en dansklærer, som skulle fyres efter princippet »sidst ind først ud«.

»Vi tabte, læreren blev fyret. Men vi fik ret til sidst. Reglerne om fyring blev senere lavet om,« siger Ditte Staun, der står som kandidat nummer 2 på Folkebevægelsens liste til EU-valget den 13. juni.

Hun mener selv at have fået sit politiske engagement med hjemmefra.

»Man diskuterede meget i min familie. Og det var ikke nok, at man var for eller imod noget. Man skulle altid argumenter for sine holdninger.«

Den nu 27-årige statskundskabsstuderende i Århus, der har rødder i Skive-egnen, (»ude på landet«), har været talsperson for Folkebevægelsen siden 1999.

Ditte Staun har været assistent for Ole Krarup i EU-parlamentet og desuden assistent, rådgiver, pressesekretær m.v. for det britiske medlem af EU-parlamentet Nigel Farage fra UKIP (United Kingdom Independence Party) – det britiske modstykke til Folkebevægelsen mod EU. Det har givet hende erfaringer fra Bruxelles og EU-parlamentet.

»Bruxelles er en regnvåd, beskidt, kedelig, konfliktfyldt, ja sågar en relativ voldelig by. Og jeg har set, hvor nemt det er at blive fanget i elfenbenstårnet dernede – hvordan man kan blive grebet af selve spillet.

Det sker, når det bliver åh så vigtigt, at det ene eller det andet ændringsforslag bliver vedtaget, selv om det mange gange er glemt og borte en dag eller en uge senere.«

Misforståelse af demokratiet

»Så er det, at man skal grave fire spadestik dybere og finde ud af, hvad de forskellige forslag dybest set går ud på. Man må også beholde distancen, til hvad der sker. Med den fælles beslutningstagen er det utroligt, hvor meget parlamentarikerne bliver styret af lobbyister.«

De er vel ikke alle sammen dumme eller onde mennesker?

»Nej, men parlamentarikerne bliver sådan på grund af systemfejl. Fejlen er, at EU har misforstået demokratiet og tror, at man kan lave fælles love for alle.«

»Vi holder, hvad vi lover«

Gør det så en forskel at stemme på dig eller på jer?

»Ja da. Vi siger, at vi vil være en vagthund og i opposition, og det holder vand. De andre partier kan sige, at de er imod landbrugsstøtten eller mod svindlerierne. Men når det kommer til stykket, stemmer de alligevel for det, de har kritiseret.

Kun vi og JuniBevægelsen holder os til, hvad vi lover.

Det, som adskiller os fra Junibevægelsen, er, at vi arbejder med alternativer til medlemskabet. Det er Junibevægelsen helt holdt op med at tale om for længe siden.«

Da Steffen Smidt blev fyret

Hvad er din største politiske oplevelse fra parlamentsarbejdet?

»Det var, at den danske generaldirektør for fiskeri, Steffen Smidt blev fyret i et politisk spil.

Smidt havde været med til at udarbejde forslag til en ganske fornuftig fiskeripolitik, men den stred mod spaniernes ønsker, og Romano Prodi havde brug for deres støtte til at få oprettet et fødevareagentur i Parma i Italien.«

Du overværede selv møderne i Fiskeriudvalget.

»Ja, det gjorde jeg, fordi Nigel Farage sad i Fiskeriudvalget. Jeg var lidt skeptisk over for udvalget i begyndelsen, men jeg blev hurtigt klar over, hvad de trufne beslutninger betød i kroner og ører.

Det var konkret og helt anderledes end Udenrigsudvalget, som jeg også har fulgt, men hvor det meste bare er ord.«

Fiskeri, landbrug og toldunion

Hvordan kan en fornuftig fiskeripolitik se ud?

»Den skal ikke bestå af fælles regler for alle. Det fungerer ikke, når man absolut skal have en fællespolitik, men alle samtidig forsvarer deres nationale interesser.

Samtidig er fiskeripolitikken et af kerneområderne og et område, hvor EU virkelig laver noget. Hvis man fjernede den og samtidig fjernede landbrugspolitikken og toldunionen, så blev der i virkeligheden ikke meget tilbage.«

Hvad tilhængerne i SF hævder

EU-debatten har i rigtigt mange år kørt efter en model, hvor modstanderne siger, at nu bliver det mere union, og tilhængerne siger, at det passer slet ikke. Er det stadig sådan?

»Sådan er det stadig. Men tilhængerne har fundet på et nyt argument. De siger, at man må tage det sure med det søde. Det møder man især hos de SF'ere, der vil gøre EU til en grøn og civil stormagt, som kan presse USA.«

Man må se på virkeligheden

Kan man ikke forestille sig sådan en grøn strategi?

»Se på virkeligheden! Med de nye EU-stater i Parlamentet vil vi få en politisk drejning til højre. Og se på den politik, som man vil føre ind i EU-grundloven.

Det er Euratom, det er pengepolitik, og en miljøpolitik, der er underlagt det indre marked hvor hensynet til konkurrencen går forud for alt andet.

Og den civile stormagt, som man taler om, den har aldrig vist sig i handling. Hvorfor har den ikke det?«

EU giver da ganske store beløb i udviklingsbistand?

»Ja, men de penge har man taget fra medlemslandenes bistandsprogrammer, der derved er blevet tilsvarende mindre.

Og hele bistandspolitikken bliver modvirket af EU's støtte til eksport af landbrugsvarer, som sælges til en så lav pris, at ulandene ikke kan konkurrere med dem.

Alene af den grund er det en utrolig dårlig idé at give EU enekompetence i de internationale organisationer, der skal virke som beskyttere af ulandene.«

Konflikt med FN-pagten

Selv om udviklingen går hen imod mere union, er der vel også tegn på at det hele kan begynde at smuldre?

»Jeg tror ikke, at EU i længden kan holde til de enormt store projekter, som man er gået i gang med – Euroen, udvidelsen mod øst, budgetrammerne fra 2006. Hertil kommer folkeafstemningerne i Storbritannien og måske Polen.

Når de danske vælgere siger nej til EU-grundloven, er vejen banet for, at vi igen kan blive medlem af Det Europæiske Frihandelsområde EFTA. Sammen med andre lande, der stemmer nej.«

Hvad gør de andre?

Hvis der bliver stemt nej til EU-forfatningen, vil de andre EU-lande så ikke blot gå videre og gennemføre den på egen hånd?

»Det er jeg ikke så sikker på. Det vil skabe et stort røre, og de pågældende lande skal også have deres befolkninger med.

Men hvis de gør det, så vil jeg i hvert fald hellere være fri for at være med.«

Må ikke sætte folkeretten til side

Men de, som vil gå videre, skal vel have lov til det?

»Jo, det skal de. Men så skal vi andre også have lov til at kritisere, hvad de laver. Det kan ikke være forkert at sige fra, hvis nogen øger spændingen i verden.

Lande har selvfølgelig lov til at samarbejde om, hvad de nu vil, hvis de bare har folkeretten som grund. Men der må ikke skabes en kerne af lande, som sætter folkeretten til side, og som mener, at de har en missionerende opgave i verden.«

Kan føre til konflikt med FN

Hvilke tegn er der på det?

»I EU-grundloven nøjes man ikke med at tale om »fredsbevarende opgaver«, men også om »fredsskabelse«.

Der står intet klart i EU-grundloven om, at man kun må handle på grundlag af et FN-mandat, kun om »overensstemmelse med principperne« i FN. Der er dermed lagt op til en konflikt med FN-pagten, som kun tillader krig i selvforsvar eller efter en beslutning i sikkerhedsrådet. Men nu vil man kunne bruge militære midler for at støtte sin handelspolitik.«

Principper og principløshed

Hvad er det bedste argument imod jer?

»Det har været, at det med udmeldelse ikke er aktuelt, men det argument er begyndt at falde med de folkeafstemninger, som kommer.

Jeg mener også, at man må have lov til at slås for det, man tror på. Jeg kan ikke forstå, at JuniBevægelsen siger, at man ikke skal kæmpe mod EU, fordi EU nu er der. Så er man principløs, og man skal huske, at kun døde fisk følger med strømmen.«

Nytter det?

Principper og rigtige holdninger kan jo være meget godt, men nytter det noget at stemme på Folkebevægelsen?

»Jamen, hvis man tror på det danske folkestyre og i øvrigt på folkestyrets muligheder også i andre lande, så må man have lov til stille og roligt at arbejde for en udmeldelse på en ganske udramatisk måde.

Norden kan forholde sig til EU, sådan som Canada forholder sig til USA. Og i øvrigt er 90 procent af jordens befolkning ikke med i EU.«

Kan du sige noget positivt om EU?

»Ja, jeg mener, at EU har gjort en god indsats i Kyotoforhandlingerne, hvor man i modsætning til USA er gået ind for, at der skal gøres noget for at forhindre uheldige fremtidige ændringer i klimaet.

Jeg synes også, at det var godt, at EU-landene ikke kunne blive så enige, at de besluttede at støtte USA's krig i Irak.«

Er det sjovt at være EU-modstander?

Er man politisk interesseret, så er det sjovt at være dér, hvor der laves politik, selv om det ikke er særlig sjovt at være EU-modstander i Bruxelles.