Svenskerne protesterer – danskerne tænker

Göran Persson kæmper imod, at grækere og polakker skal bestemme arbejdsforhold i Sverige. Danske socialdemokrater har ikke taget stilling.
Af Staffan Dahllöf
6. maj 2004

Den svenske regering og de svenske socialdemokrater blæser til kamp mod direktivet om tjenesteydelser. Derimod har Socialdemokraterne i Danmark ikke nogen bestemt mening om sagen.

Forslaget, der blev omtalt i sidste uges NOTAT, går ud på, at arbejde over landegrænserne skal kunne udføres efter reglerne i det land, hvor en virksomhed kommer fra, og ikke efter reglerne dér hvor man virker.

En slovakisk virksomhed, som udfører tjenester i Danmark, skal altså følge slovakiske regler og kontrolleres af de slovakiske myndigheder – ikke af de danske.

I sit hidtil hårdeste udfald mod forslaget sagde den svenske statsminister Göran Persson for nylig i Rigsdagen:

»Det handler om, at alt skal udsættes for konkurrence og betragtes som noget, der findes på et marked. Nogen mener, at sådan skal det være i EU. De kaldes for nyliberale, og engang imellem kommer de igennem med dokumenter, der fremlægges som forslag af Kommissionen. Det betyder ikke, at de i sidste ende bliver til virkelighed. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at dette bliver stoppet.«

Ingen færdig analyse

De danske socialdemokrater griber sagen anderledes forsigtigt an. Henrik Dam Kristensen, EU-ordfører og kandidat til EU-parlamentet, siger til NOTAT:

»Forslaget er stort og omfattende, og vi er ikke færdige med analysen endnu. Her er brug for en overordentlig grundig redegørelse for konsekvenserne fra Erhvervsministeriets side. Efter min første læsning vil jeg sige, at tjenesteydelser principielt skal have den samme bevægelighed på det indre marked som varer, men forslaget stiller vældig mange ubesvarede spørgsmål.«

Dine partifæller i Sverige går ellers ud med en langt hårdere kritik?

»Jeg kan godt se det berettigede i kritikken, hvis forslaget vedtages i den form, hvori det foreligger. Derfor skal vi også have opklaret en lang række ting, før vi tager stilling,« siger Henrik Dam Kristensen.

Usikkerhed mere end udtalt modstand præger også de faglige danske reaktioner.

Også fagforbundene tøver

LO har meddelt Erhvervs- og Boligstyrelsen, som indsamler de danske høringssvar, at man vil vende tilbage i sagen, efter at den formelle høringsfrist er forbi.

FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) efterlyser en »nærmere udredning«, men finder det blandt andet problematisk, hvis virksomheder ikke skal registreres i det lande, hvor de leverer deres service.

Mere bastante holdninger kommer fra LO-TCO Rättsskydd, som er den svenske fagbevægelses juridiske rådgivere:

»Forslaget indebærer, at politikere i Grækenland og Polen kommer til at fastlægge de regler, som skal gælde i Sverige. Hvis det fører til problemer, vil svenske politikere ikke kunne gøre noget ved dem, siger Dan Holke, chef for LO-TCO Rättsskydd.

I Sverige er direktivforslaget blevet til en af de få konkrete spørgsmål i den ellers knap nok eksisterende valgkamp op til EU-parlamentsvalget i juni. Socialdemokraterne kappes med Vänsterpartiet om at være den mest effektive og principfaste modstandere af forslaget.

Ønsker orientering

Henrik Dam Kristensen går ikke så vidt.

»Det er ikke noget, vi vil gå til valg på. Der vil også gå nogen tid, inden der skal træffes en endelig beslutning,« siger han.

Men forslaget ventes at komme op til diskussion ved et Ministerrådsmøde om økonomisk konkurrenceevne den 17.-18. maj.

»Jeg går ud fra, at erhvervsminister Bendt Bendtsen i god tid kommer med en orientering til Folketingets Europaudvalg. En klog minister skal sørge for at Folketinget kommer ind i sagen så tidligt som muligt,« siger Henrik Dam Kristensen.

Sygeplejersker og lærere er bekymrede

I modsætning til Socialdemokraterne og de på forsiden omtalte faglige organisationer udtrykker Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening stærk bekymring over direktivet om tjenesteydelser.

Sygeplejerskerne frygter, at det vil føre til brug af uautoriseret arbejdskraft.

»Konkret kan det ske ved, at vikarbureauer fra Østeuropa eller andre steder sender arbejdskraft til Danmark, der så i kortere tid kan arbejde her i landet, uden at de danske myndigheder har mulighed for at kontrollere, at de opfylder danske krav til autorisation.

Vi vil simpelthen ikke have sundhedspersonale, der ikke opfylder danske kvalitets- og autorisationskrav. Så kort kan det siges,« udtaler Kim Øst-Jacobsen, der er konsulent i Dansk Sygeplejeråd.

Lærerne ønsker nationale normer

Også lærerne er kritiske på trods af, at uddannelsesområdet ikke skal omfattes af direktivforslaget.

Men Danmarks Lærerforenings kontor i Bruxelles opfordrer alligevel EU og den danske regering til klart at sige, at »uddannelse ikke kan underkastes reglerne for det indre marked.«

Lærernes Bruxelles-kontor vil også have garantier for, at kvalitetskrav og normer for den offentlige sektor kan opstilles nationalt, uden at det betragtes som tekniske handelshindringer.