NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Et EU-lovforslag med det forholdsvis uskyldige navn »Forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold« har skabt uro, fordi man frygter, at den vil true ytringsfriheden.
Lovforslaget siger, at en retlig strid skal afgøres i det land, hvor skaden er sket. Og det skal ikke kun gælde for skadesansvar ved ulykker og lignende. Det skal også gælde injurielovgivningen og beskyttelse af privatlivets fred.
Ved et møde med repræsentanter for svenske medier kort før jul sagde Sveriges justitsminister Thomas Bodström:
»Vi er fuldt ud klare over, at der her kan opstå problemer for ytringsfriheden, og det vil vi af al magt bestræbe os på at undgå.«
Netop eksemplet med Italien er flittigt brugt i den svenske debat, for den italienske statsminister og mediekonge Silvio Berlusconi har for vane at gå rettens vej, når han er misfornøjet med den omtale, han har fået.
Men forslaget åbner også mulighed for, at et hvilket som helst land kan kræve, at dets love skal bruges af et andets lands domstole.
Kommissionen har da også indsat en slags sikkerhedsklausul i forslaget:
Hvis hovedprincippet om at bruge loven i »skadelandet« kan føre til problemer for ytringsfriheden, skal det være muligt i stedet at bruge udgiverlandets love.
Dansk Journalistforbund siger dog i sit høringssvar, at man helst ser, at alle forhold, som vedrører borgernes rettigheder, afgøres af loven i det land, hvor deres artikler eller udsendelser bringes.
I Sverige er man mere utryg ved forslagets konstruktion.
For eksempel går sikkerhedsklausulen kun på krænkelser af privatlivets fred, men ikke hvis der er tale om et selskab eller en institution, som føler sig ramt af negativ omtale. Der er også usikkerhed om hvem, der skal afgøre, hvornår sikkerhedsklausulen træder i kraft,« siger Mikael Hellner, den svenske repræsentant i den arbejdsgruppe, som forbereder Ministerrådets kommende beslutning.
Ifølge Hellner er der også en grundlæggende usikkerhed om, hvad der skal ske med publicering på Internettet.
»Alle ser det som et problem, men ingen har formuleret et fast standpunkt i sagen,« siger han.
Sådan opridses de mulige følger af forslaget. Bag advarslerne står Danske Mediers Forum, et samarbejde mellem blandt andre Danske Dagblades Forening, Dansk Fagpresse, Foreningen af Danske Internetmedier, Danmarks Radio og TV2.
De danske medier kommer med den stærkeste kritik af forslaget i de høringssvar, som Justitsministeriet har videresendt til Folketinget. Kritikken svarer på mange måder til de synspunkter, som det svenske justitsministerieum har fremsat.
Til gengæld er Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri glade for forslaget.
»Der er ikke truffet nogen regeringsbeslutning i sagen. Og der er ingen tradition for, at vi tager stilling, før hele forslaget er gennemgået i Ministerrådets arbejdsgruppe. Dette arbejde er netop begyndt, forklarer kontorchef i Justitsministeriet Henrik Øe. Folketingets Retsudvalg, og Europaudvalget har fået et grundnotat fra Justitsministeriet om forslaget og en sammenstilling af danske høringssvar.
Men Folketinget bliver ikke inddraget i de forberedende forhandlinger, som nu finder sted i Ministerrådet. Det sker først, når sagen er klar til den første af to vedtagelser i Ministerrådet.
Det har dog kun betydning, så længe det retlige forbehold bevares. Hvis det på et eller andet tidspunkt lykkes for regeringen at få det afskaffet, vil loven naturligvis få virkning.
Et flertal i Folketinget vil også til enhver tid kunne vedtage en dansk lov, som helt eller delvist kopierer den foreslåede forordning.
Det er ikke utænkeligt, at dette sker. Folketinget har hidtil bestræbt sig på at følge EU's lovgivning på det retlige område – fordi man ønsker at afskaffe forbeholdet.