Skal vi dømmes efter italiensk injurielov?

Forslag til EU-lov skaber frygt for ytringsfriheden i danske medier. Sikkerhedsventil skal berolige.
Af Staffan Dahllöf
17. maj 2004

Et EU-lovforslag med det forholdsvis uskyldige navn »Forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold« har skabt uro, fordi man frygter, at den vil true ytringsfriheden.

Lovforslaget siger, at en retlig strid skal afgøres i det land, hvor skaden er sket. Og det skal ikke kun gælde for skadesansvar ved ulykker og lignende. Det skal også gælde injurielovgivningen og beskyttelse af privatlivets fred.

Ved et møde med repræsentanter for svenske medier kort før jul sagde Sveriges justitsminister Thomas Bodström:

»Vi er fuldt ud klare over, at der her kan opstå problemer for ytringsfriheden, og det vil vi af al magt bestræbe os på at undgå.«

Frygter Berlusconi

Problemerne i følge Thomas Bodström er, at svenske domstole kan blive nødt til at dømme efter for eksempel italiensk injurielov, hvis nogen i Italien føler sig uretfærdigt behandlet af svenske aviser eller svensk fjernsyn.

Netop eksemplet med Italien er flittigt brugt i den svenske debat, for den italienske statsminister og mediekonge Silvio Berlusconi har for vane at gå rettens vej, når han er misfornøjet med den omtale, han har fået.

Men forslaget åbner også mulighed for, at et hvilket som helst land kan kræve, at dets love skal bruges af et andets lands domstole.

Kommissionen har da også indsat en slags sikkerhedsklausul i forslaget:

Hvis hovedprincippet om at bruge loven i »skadelandet« kan føre til problemer for ytringsfriheden, skal det være muligt i stedet at bruge udgiverlandets love.

Venligt stemt

Denne sikkerhedsventil har i nogen grad beroliget Dansk Journalistforbund. Det skyldes også, at forslaget indeholder regler for beskyttelse af ophavsretten. Dem er direktøren for forbundet, Anne Louise Schelin, godt tilfreds med – også som formand for den internationale ekspertgruppe for forfatteres rettigheder.

Dansk Journalistforbund siger dog i sit høringssvar, at man helst ser, at alle forhold, som vedrører borgernes rettigheder, afgøres af loven i det land, hvor deres artikler eller udsendelser bringes.

I Sverige er man mere utryg ved forslagets konstruktion.

Hvad med Internettet?

»Vi vil have sikret at svenske domstole altid skal kunne bruge svenske friheds- og rettighedsregler. Det er vi ikke 100 procent overbevist om, at lovforslaget vil sikre.

For eksempel går sikkerhedsklausulen kun på krænkelser af privatlivets fred, men ikke hvis der er tale om et selskab eller en institution, som føler sig ramt af negativ omtale. Der er også usikkerhed om hvem, der skal afgøre, hvornår sikkerhedsklausulen træder i kraft,« siger Mikael Hellner, den svenske repræsentant i den arbejdsgruppe, som forbereder Ministerrådets kommende beslutning.

Ifølge Hellner er der også en grundlæggende usikkerhed om, hvad der skal ske med publicering på Internettet.

»Alle ser det som et problem, men ingen har formuleret et fast standpunkt i sagen,« siger han.

Kan skræmmes fra at skrive kritisk om udlandet

Danske medier kan føle sig tvunget til større forsigtighed, når de skriver om forhold i andre lande, fordi de herved kan undgå at blive straffet efter love, som de ikke kender. Der er risiko for, at medierne undlader at bringe udsendelser eller artikler, som kan frygtes at krænke reglerne i et andet EU-land.

Sådan opridses de mulige følger af forslaget. Bag advarslerne står Danske Mediers Forum, et samarbejde mellem blandt andre Danske Dagblades Forening, Dansk Fagpresse, Foreningen af Danske Internetmedier, Danmarks Radio og TV2.

De danske medier kommer med den stærkeste kritik af forslaget i de høringssvar, som Justitsministeriet har videresendt til Folketinget. Kritikken svarer på mange måder til de synspunkter, som det svenske justitsministerieum har fremsat.

Til gengæld er Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri glade for forslaget.

Ingen samlet holdning

Det danske Justitsministerium har endnu ikke taget stilling til sagen.

»Der er ikke truffet nogen regeringsbeslutning i sagen. Og der er ingen tradition for, at vi tager stilling, før hele forslaget er gennemgået i Ministerrådets arbejdsgruppe. Dette arbejde er netop begyndt, forklarer kontorchef i Justitsministeriet Henrik Øe. Folketingets Retsudvalg, og Europaudvalget har fået et grundnotat fra Justitsministeriet om forslaget og en sammenstilling af danske høringssvar.

Men Folketinget bliver ikke inddraget i de forberedende forhandlinger, som nu finder sted i Ministerrådet. Det sker først, når sagen er klar til den første af to vedtagelser i Ministerrådet.

Vi beskyttes af forbeholdet

Den foreslåede lov skal vedtages med kvalificeret flertal, men Danmark vil ikke være forpligtet af den takket være det retlige forbehold.

Det har dog kun betydning, så længe det retlige forbehold bevares. Hvis det på et eller andet tidspunkt lykkes for regeringen at få det afskaffet, vil loven naturligvis få virkning.

Et flertal i Folketinget vil også til enhver tid kunne vedtage en dansk lov, som helt eller delvist kopierer den foreslåede forordning.

Det er ikke utænkeligt, at dette sker. Folketinget har hidtil bestræbt sig på at følge EU's lovgivning på det retlige område – fordi man ønsker at afskaffe forbeholdet.