Sådan skal Holger kunne sige ja

Holger K. Nielsen har en omfattende ønskeseddel med til forhandlingerne med regeringen. Men der er tale om ønsker, ikke absolutte krav.
Af Staffan Dahllöf
24. september 2004

SF-formanden er ikke tvivl om hvad han vil opnå i forhandlingerne om en partiaftale om den danske brug af EU-forfatningen.

»Jeg håber på at kunne sige ja til forfatningstraktaten. Jeg vil gerne gøre EU til et venstreorienteret projekt. Men hvis vi ikke får en aftale om den danske fortolkning, så vil jeg ikke kunne anbefale et ja,« siger Holger K. Nielsen.

I forhandlingerne om en EU-aftale mellem de tænkelige danske ja-partier stejler Radikale Venstre og Socialdemokraterne overfor Sf's krav.

Det har de to partier på en måde god grund til at gøre. for SF's ønskeseddel er omfattende.

»Den aftale, vi vil se, skal lægge fast nogle principper for den fremtidige danske EU-politik. Jeg ser gerne at vi bliver enige om udvidelsen, om landbrugspolitikken, og at vi får besvaret spørgsmål til forsvarspolitikken og den danske arbejdsmarkedsmodel,« siger Holger K. Nielsen.

Tyrkiet og hjørnespark

Og jo, en enighed om udvidelsen skal opfattes som et ja til Tyrkiet i EU:

»Vi vil prøve om det kan lade sig gøre at få bekræftet at det er den danske holdning. Socialdemokraterne går jo også ind for et tyrkisk medlemskab.«

Gør de det?

»Det mener jeg de gør.«

Udover forskellige politikområder går SF efter at få aftalt hvordan den foreslåede EU-forfatning skal bruges.

»Der er flere områder hvor det bliver muligt at gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser. Det må bare ikke kunne bruges som en åben ladeport. Der skal en inddæmning til. Et andet aspekt er »nødbremserne«, der hvor et medlemsland kan sende en flertalsbeslutning til hjørnespark. Hvis en sådan nødbremse ikke bliver brugt, så får den ingen mening. Det vil vi have inddraget i forhandlingerne.«

Kan sige nej

På den anden side stiller Sf ikke ultimative krav. Holger K. Nielsen går i en bue rundt om ordet veto:

»Vi vil opnå en tilfredsstillende løsning. Det skulle kunne indebære en vetoret for det enkelte parti, men det er ikke sikkert at det ender med en sådan model. Men nu er udgangen af forhandlingerne ikke noget, hovedbestyrelsen skal godkende eller forkaste. I sidste ende er det partiets medlemmer som tager stilling.«

I de forhandlingsspil som i løbet af denne uge er ført mellem partierne med medierne som mellemmand, har SF en trumf på hånden som formanden er sig godt bevist om.

»Når vi står i en stærk forhandlingsposition, er det fordi vi kan sige nej.«

Auken stadig valgt

Holger K. Nielsen regner med at en aftale mellem partierne er klar til et hovedbestyrelsesmøde i Sf den 6-7. november.

Herefter skal forfatningsforslaget, og den eventuelt opnåede aftale, til urafstemning blandt partiets medlemmer, med eller uden partiledelsens velsignelse. Stemmeoptællingen er sat til den 21. december – tre dage før jul.

»Det vil give en meget stærk fundering af partiets politik som ledelsen må tage bestik af,« siger Holger K. Nielsen.

Hvis medlemmerne stemmer siger nej, hvad sker der med partiets politik og den linje som f.eks. Margrethe Auken står for?

»Margrethe Auken er stadig valgt. Men det må give anledning til nogle store overvejelser. Det er jo ikke for sjov man tager en urafstemning. Jeg har heller ingen illusion om at vi bliver enige.«

Er du parat til både at argumentere for et ja og et nej?

»Medlemmerne bestemmer partiets linje. Hvordan jeg vil håndtere resultatet vil jeg ikke sige noget om nu,« siger Holger K. Nielsen.

Traktat om en forfatning

Holger K. Nielsen bruger begrebet forfatningstraktat hvilket vi selvfølgelig citerer ham for, mens NOTAT i vores egen rapportering har valgt at skrive EU-forfatning.

Den officielle titel på det dokument, som det handler om, er »Traktat om en forfatning for Europa«, altså traktat til formen, og forfatning til indholdet. Ordet forfatningstraktat optræder ingen steder på de 349 sider.

I øvrigt er den officielle svenske betegnelse »EU-grundlag«, altså EU-grundlov.