NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Enhver form for tilnærmelse mellem EU og Schweiz er skudt langt ud i fremtiden, efter at lederen af det schweiziske folkeparti, mangemillionæren Christoph Blocher, den 10. december blev medlem af den schweiziske regering, skriver Financial Times 10.12.2003.
Blocher er leder af det schweiziske folkeparti, som ved valget i oktober fik 27 procent af stemmerne og i flere kantoner kom op over 40 procent.
Den store tilslutning skyldes formentlig partiets ønske om at begrænse indvandringen samt modstanden mod EU.
»Schweiz har ikke brug for EU, og EU har ikke brug for Schweiz. Jeg vil sikre, at vi får en klar politik over for EU og én gang for alle får slået fast, at vi ikke ønsker at blive medlem,« siger han ifølge Financial Times.