Rentegningen af Europakortet

I kronikken siges det, at Kristeligt Folkeparti er modstander af en EU-forfatning, men ønsker, at de nuværende traktater bør sammenskrives og forenkles. Un´der alle omstændigheder må de nationale forfatninger stå over EU.
Af Jann Sjursen
1. juli 2004

Dagsordenen for fremtidens Europa skrives nu. Det sker samtidig med, at det danske formandskab har en nøglerolle i rentegningen af Europakortet – uden de skillelinier, der har præget det 20. århundredes Europa.

I 2004 skal der finde en ny regeringskonference sted i EU. Som forberedelse hertil er der bl.a. blevet nedsat et Konvent, der i det første halvår af 2003 skal fremlægge en erklæring med forslag til det fremtidige EU-samarbejdes udformning.

Når udvidelsen med de central- og østeuropæiske lande falder på plads, vil visionen om et samlet og helt Europa i frihed, demokrati og fred kunne virkeliggøres. Det europæiske samarbejde har allerede vist sit værd som en stærkt medvirkende faktor til fred, demokrati og udvikling i Vesteuropa. I Kristeligt Folkeparti ønsker vi at tage aktivt del i debatten om EU’s fremtid, og i den forbindelse vil vi gerne pege på en række centrale problemstillinger, der skal tages hånd om.

Vi ønsker først og fremmest, at EU fortsat skal være et samarbejde mellem selvstændige stater, der i fællesskab løser grænseoverskridende problemer. I de næste EU-traktaters præambler bør den hidtidige målsætning om »en stadig snævrere sammenslutning af landene« derfor erstattes med en formulering om, at EU skal forblive et samarbejde mellem selvstændige europæiske lande. Trods forskelle i sprog og national egenart, er de europæiske lande præget af samme kristne kulturarv og menneskesyn, hvilket giver grundlag for fælles værdier. Det europæiske samarbejde skal ikke føre til skabelsen af en europæisk føderation eller superstat, idet en sådan centralistisk føderation eller stat vil underminere medlemslandenes nationale demokratier og være i strid med befolkningernes ønsker.

Den danske regering er under sit EU-formandskab nået langt i forhold til at udvide EU med de central- og østeuropæiske lande. Det er meget tilfredsstillende, at regeringen har givet denne opgave topprioritet. Tidsperspektivet må fastholdes, så første udvidelsesrunde kan finde sted i år 2004, og EU bør ikke afslutte en ny traktat, før den første gruppe af ansøgerlande er optaget som medlemmer af EU.

Udvidelsesperspektivet i forhold til de ansøgerlande, der ikke når at afslutte optagelsesforhandlingerne inden udgangen af 2003, skal fastholdes. Samtidig skal ansøgerlandenes optagelse i EU ske med så få sociale og økonomiske omkostninger for landenes befolkninger som muligt, bl.a. gennem tilstrækkelige overgangsordninger og -perioder. Det er vigtigt, at udvidelsesprocessen ikke tages som gidsel i en budgetstrid mellem de nuværende medlemslande.

0nsker et kompetencekatalog

I forbindelse med den kommende regeringskonference ønsker Kristeligt Folkeparti, at der udarbejdes et kompetencekatalog, der fastlægger en juridisk forpligtende arbejdsfordeling mellem EU og nationalstaterne. Hvad der har med indretningen af medlemslandenes velfærdssamfund at gøre (f.eks. skatter, pensioner og sociale ydelser) skal forblive et anliggende for de enkelte medlemslande. Det gælder også f.eks. områder som kirke, kultur, uddannelse og sundhed. Handel, transport, grænseoverskridende kriminalitet og miljøproblemer er derimod oplagte opgaver for EU.

Vi ser kataloget som en udmøntning af det nærhedsprincip, der allerede er indarbejdet i traktaten, og det vil samtidig være et vigtigt signal til skeptikere i Danmark og Europa, der er bekymrede for, at samarbejdet i EU fører til en uhæmmet centralisering og harmonisering.

Kompetencekataloget er med andre ord et vigtigt redskab til at skabe klarhed og undgå en unødvendig centralisering. KrF har noteret sig statsministerens og hans partis løfter forud for sidste folketingsvalg, om udarbejdelsen af et kompetencekatalog, og ønsker derfor at fastholde statsministeren på dette.

Demokratiet i EU skal styrkes

Det er dog også nødvendigt at se på den centralisering, der allerede er en realitet i dag. Afstanden mellem borgeren og beslutningsprocessen i EU er for stor, og derfor bør demokratiet i EU styrkes ved f.eks.:

• Større åbenhed og gennemsigtighed. Beslutningsprocesserne skal være åbne overfor offentligheden.
• De nationale parlamenters fagudvalg skal være medspillere i EU’s lovgivningsproces på de enkelte fagområder. Det er ikke tilstrækkeligt, at forslag kun drøftes i f.eks. Folketingets Europaudvalg.
• KrF er parat til at drøfte mulighederne i forslaget om at oprette ?De nationale parlamenters Råd“.

Nej til europæisk grundtraktat

EU-samarbejdet skal også være lettere at gennemskue for borgerne. Regeringskonferencen i 2004 skal derfor sikre, at de eksisterende traktater sammenskrives og forenkles. KrF er derimod ikke tilhænger af en europæisk grundtraktat eller forfatningsaftale. Skulle regeringskonferencen alligevel resultere i en sådan, må det klart fremgå, at de nationale forfatninger står over EU’s grundtraktat eller forfatningsaftale.

Chartret skal ikke med i traktaterne

Vi ønsker heller ikke, at EU’s charter for menneskerettigheder skrives ind i traktaterne. Beskyttelsen af menneskerettighederne i Europa skal først og fremmest sikres af de instanser, der på grundlag af Den europæiske Menneskerettighedskonvention allerede har fået dette til opgave: Den europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet, som består af langt flere lande end EU.

Hvad angår flere flertalsafgørelser kan det blive nødvendigt på afgrænsede områder, hvis optagelsen af op til 10-12 nye medlemslande ikke skal føre til, at EU’s beslutningsdygtighed svækkes alvorligt.

Samtidig vil vi gerne slå fast, at der skal være klare grænser for de kompetencer (beføjelser), der kan flyttes fra det nationale til det europæiske plan. Enhver ændring af EU-traktaterne, der medfører afgivelse af dansk suverænitet, skal fortsat afgøres ved folkeafstemning. Omkring de fire danske forbehold står vi fast på, at befolkningen ikke skal stilles over for en alt-eller-intet afgørelse, hvor alle forbehold sættes til afstemning på én gang. Derimod mener vi, at der er god grund til at lade befolkningen tage stilling til forsvarsforbeholdet.

Kristeligt Folkeparti mener, at det skader Danmarks rolle i EU såvel som NATO, at forsvarsforbeholdet hindrer Danmark i at tage højde for og afpasse forsvarspolitikken til denne udvikling. Det hindrer også en effektiv dansk påvirkning af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik og skader dermed vores indflydelsesmuligheder, og medfører, at Danmark får mindre indflydelse og spillerum på et område, hvor Danmark har en klar interesse i at deltage.

.