NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det forslag til en EU-forfatning, som stats- og regeringscheferne får præsenteret på topmødet i Thessaloniki, indeholder en artikel, som giver dem mulighed for at lave om på spillereglerne i Unionen.
Fremtidige topmøder skal kunne afskaffe det krav om enstemmighed, som vil være tilbage på visse områder, hvis forfatningen bliver vedtaget i sin nuværende form.
Hvis bare EU-toppen er enig med sig selv, vil man altså kunne nøjes med at advare de nationale parlamenter fire måneder i forvejen.
Som det er nu, er der tale om traktatændringer, der skal ratificeres (godkendes) i samtlige medlemslande.
Den franske gangbro
Forslaget bliver kaldt for ”passerellen” – og betyder på fransk gangbro. Udtrykket ”passerellen” skal forståes som en genvej fra en retstilstand til en anden uden en lang og besværlig omvej, hvor medlemslandenes parlamenter kan stille sig i vejen.
Det er netop en sådan øvelse, som unionsmodstanderne, men også EU-jurister som kontorchef i Håndværksrådet, Peter L. Vesterdorf, har advaret i mod.
Denne formulering, som jurister kalder for ’kompetence til kompetence’, vil være i strid med den danske grundlov, lyder argumentet.
Højesteret formulerede det således i den såkaldte grundlovssag i 1998:
”Bestemthedskravet i § 20, stykke 1, (om at overlade beføjelser i nærmere bestemt omfang – red.) udelukker, at det overlades til den internationale organisation selv at bestemme omfanget af sine beføjelser.”
Politisk umuligt
Men ”passerellen” i forfatningsforslaget bekymrer også i andre lande.
Lederen for det borgerlige tyske parti CSU, Edmund Stoiber, har taget afstand fra konventforslaget blandt andet af den grund.
De svenske konventmedlemmer er også utilfredse.
»Jeg er ikke glad for passerellen. Den kom med meget sent i forhandlingerne. Jeg kan ikke tro, at den vil overleve regeringskonferencen,« siger den svenske socialdemokrat og medlem af EU-Konventet Sören Lekberg.
Jens Odlander, EU-rådgiver i det svenske statsministerium, betegner den foreslåede artikel 24.4 som politisk umulig for Sveriges vedkommende.
»Dette er ikke kun et dansk eller skandinavisk problem. Det handler ikke om holdningen til EU. Det vedrører et uhyre vigtigt princip om, hvilken holdning man har til demokratiet,« siger han.
Ingen dansk reaktion
Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen, hans repræsentant i EU-konventet, Henning Christophersen, eller det socialdemokratiske medlem Henrik Dam Kristensen har i skrivende stund udtrykt nogle betænkeligheder ved denne del af forslaget til forfatningen.
I en officiel udtalelse anfører statsministeren ”ti grunde” til at støtte teksten fra Konventet, blandt andet at:
»De nationale parlamenter skal spille en større rolle. De skal kontrollere, at EU kun beskæftiger sig med de ting, der er EU-opgaver.«
Men statsministeren udtaler også:
»Vi vil skulle arbejde videre med en række detaljer i regeringskonferencen - særlig omkring institutionerne.«
Ordlyden af den kontroversielle del af artikel 24 stk. 4:
”Når Rådet i henhold til forfatningens tredje del træffer afgørelse med enstemmighed på et bestemt område, kan Det Europæiske Råd på eget initiativ og med enstemmighed vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område. Ethvert initiativ, som Det Europæiske Råd tager på grundlag af denne bestemmelse, meddeles de nationale parlamenter, mindst fire måneder før en afgørelse vedtages.”