ARTIKLER


Polske slagtehuse trues med lukning

EU-krav kan føre til, at mindst 500 slagtehuse må lukkes i Polen.
Af Sven Skovmand
7. maj 2004

For nogle år siden indførte EU regler for slagtehuse, som tvang et stort antal danske slagtehuse til at lukke.

Reglerne blev fastsat efter forhandling med de store slagterier, der efter de små slagtehuses mening bedvidst ønskede at begrænse konkurrencen.

Nu er turen kommet til de polske slagtehuse.

Polakkerne har over 4.000 slagterier og slagtehuse, og kun de 268 lever op til EU's krav.

De øvrige slagtehuse får en frist til at bringe deres forhold i orden, men indtil de er endeligt godkendt, får de forbud mod at sælge deres kød uden for Polen.

De polske myndigheder skønner, at cirka 500 slagtehuse vil blive nødt til at lukke, men tallet kan godt blive højere.