NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Jeg er glad. Først og fremmest er det en sejr for ytringsfriheden i den politiske debat. Det er lykkedes at vinde en sejr over den heksejagt, Pia Kjærsgård har drevet på sine politiske modstandere,« siger Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU.
Hun udtalte i 1999 i et interview med Radioavisen, at hun ønskede et så bredt samarbejde som muligt i den forestående euro valgkamp, dog ville hun ikke identificeres med Pia Kjærsgaards »racistiske synspunkter.«
Pia Kjærsgaard gik til domstolene, og efter Karen Sunds i landsretten var blevet idømt en bøde gik sagen til Højesteret.
Her endte sagen i stedet med, at Karen Sunds blev frifundet, og Pia Kjærsgaard skal nu betale sagens omkostninger til byret, landsret og højesteret på 50.000 kroner, fremgår det af domsudskriften.
»Fru Kjærsgaard har haft for vane at opkræve erstatninger og trække folk i retten for udtalelser, som ikke er mere end en del af den politiske debat. Det betyder en uacceptabel forvridning af den politiske debat, når Pia Kjærsgaard kan udtale sig om hele befolkningsgrupper på en måde, som for mig virker injurierende, uden at blive straffet for det, samtidig med at hendes politiske modstandere skal veje deres ord på en guldvægt. Derfor er det utrolig vigtigt, at der nu bliver sat en grænse,« siger Karen Sunds.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra Pia Kjærsgaard, men overfor Politiken har hun sagt, at hun ikke mener, at dommen er rigtig. Højesteret kan – ligesom mennesker – tage fejl, lød hendes kommentar. Men partilederen vil ikke gå videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Haider-sag citeret
At bedømme Pia Kjærsgaards politiske holdninger som ’racistiske’ er ifølge Højesteret en ’værdidom’. Og det er ikke fornærmende, hvis der – som i denne sag – kan henvises til konkrete udtalelser.
Dommen bygger på, hvordan Dansk Sprognævn definerer ordet ’racisme’, og en af tre måder, ordet anvendes i det danske sprog i dag, er, ifølge nævnet, som 'forskelsbehandling' og 'undertrykkelse'. Højesteret henviser også til en afgørelse fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag om den østrigske højrepopulist Jörg Haider. Også her var stridsordet ’racistisk’.
Læs en sammenfatning af dommen:
http://www.hoejesteret.dk/shownewslistnews.asp?id=335&sortfield335=&direction335=asc&doshow335=1&searchword335=377/2002&category335=42&newsid335=413