Pas på SMS'erne – de skal måske registreres

Hver e-mail kontakt og måske endda hver sms skal opbevares hos udbyderen i et år, så politiet kan bruge oplysningerne. Det skyldes den EU-inspirerede terrorlov.
Af Brigitte Alfter
20. maj 2004

Hvis hvert telefonnummer, vi ringer til eller bliver ringet op fra, blev registreret, så vi senere kunne kontrolleres, ville mange nok synes, at overvågningen gik for vidt. Det er dog netop det, der er ved at blive sat i gang for tiden – blot ikke for telefoner men for e-mails.

Justitsministeriet arbejder på en bekendtgørelse, der skal gennemføre den del af den EU-inspirerede terrorlov, der handler om at tilbageholde data til eventuel politibrug.

Loven pålægger tele- og internetudbydere at opbevare en række data i et år. Det EU-udkast, der må ventes at ligge til grund, taler om et til to år.

Det, der skal opbevares, er en oversigt over, hvem den enkelte får e-mail fra og sender til og hvornår. Desuden skal emne-linjen på de enkelte e-breve måske også opbevares. Det svarer til, at også sms-beskeder skal opbevares.

Tjener ikke sit formål

En af dem, der vil kunne tjene penge på forslaget, er Peter Christensen. Han er direktør for internetfirmaet Catpipe. Alligevel er han kritisk over for forslaget.

Det skyldes, at han har været formand for it-fagforeningen Prosa, og at han har været engageret i spørgsmål om personregistrering siden 1977. Peter Christensen mener ikke, at forslaget tjener sit formål, nemlig at bekæmpe terror og organiseret kriminalitet.

Handler om dig og mig

»Det her er alt for lidt for at bekæmpe den organiserede kriminalitet. Derfor er jeg bekymret for, at det handler om noget helt andet. At det handler om dig og mig,« siger han til det ny NOTAT

»Problemstillingen er, at der skabes en overvågning. Man kan se, hvem du har skrevet til – elskerinden eller de politiske kontakter,« forklarer han.

»Hvis du er rodet ind i en sag, så kan de bruge det imod dig. Ikke som beviser, men som indicier,« mener han.

Hvem skal registrere?

Arbejdet med bekendtgørelsen er i fuld gang. Ifølge Justitsministeriet bliver teksten sendt til høring hos de relevante organisationer inden for de næste to måneder, formentlig inden jul.

Peter Christensen er ikke kun bekymret over, hvad der skal registreres. Han er også bekymret over, hvem der skal foretage registreringen.

Spørgsmålet bliver aktuelt for mange boligforeninger, der har fundet sammen om en fælles internetcomputer.

»En ting er at have et professionelt kundeforhold. Et andet er, at man som genbo skal checke, om systemet fungerer. Hvis du er ansvarlig for internet i opgangen, er du tvunget til at kigge,« siger han.

Koster også penge

Peter Christensens firma er internetudbyder og lever af, at tilbyde andre lignende systemer. Hvis bekendtgørelsen eksempelvis pålægger boligforeninger at tilbageholde data, kan han tilbyde et system til det. Det koster lige under 20.000 kroner at anskaffe det. De mindre udbydere får dermed pålagt en ekstra udgift.

Peter Christensen håber dog, at debatten ikke kommer til at dreje sig om økonomien i stedet for om det politiske indhold: Nemlig at folk bliver registreret.

Belgisk udkast fra 2002 ifølge organisationen Statewatch

http://www.statewatch.org/news/2002/aug/05datafd.htm

Den danske terrorlov, Lov nr. 378 af 06/06/http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20020037830-REGL