Og nyheden er.... (?)

Nyhedsanalyse af den af SF indgåede aftaler og en række kommentarer til den
Af Staffan Dahllöf og Erling Böttcher
10. november 2004

Problemet for den EU-glade del af SF bliver ikke at forklare, hvorfor man mener at forfatningen er god. Der er rigeligt med punkter og politiske vurderinger i fempartiaftalen som vil kunne citeres til støtte for en sådan holdning.

Derimod får SF-ledelsen et problem med at forklare, hvordan aftalen gør en virkelig forskel.

Det spontane og foreløbige svar vil være at pege på den ”røde boks”, de politikområder, hvor SF (eller nogen af de andre partier) får en vetoret mod at EU skifter fra enstemmighed til flertalsbeslutninger.

Hagen er bare at en sådan øvelse på lige disse aftalte områder – dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken, social sikring af vandrende arbejdstagere, direkte personskatter, og harmonisering af moms og andre indirekte afgifter udover et minimumsniveau – er områder, hvor der i forvejen er og har været en bedøvende enighed i Folketinget om at sige stop for flertalsafgørelser.

I ly af Blair

Indholdet i den røde boks var, hvad den socialdemokratisk ledede regering forhandlede om og fik sikret i Nice-traktaten, omend resultatet nok mere var briternes fortjeneste.

Dette var også regeringen Foghs forsvarslinje i regeringskonferencen om EU-forfatningen, igen godt hjulpet af den britiske regerings noget mere offensive ”redlines”.

Intet af de øvrige fire aftalepartier er altså gået med til noget i det nye nationale kompromis, som de ikke allerede har stået inde for.

Her vil SF-ledelsen kunne sige at aftalen sikrer mod følgerne af et nyt og eventuelt mere EU-venligt flertal i Folketinget i fremtiden.

I den forstand sikrer aftalen at partierne står ved, hvad de har sagt, og vist at de står ved.

Aftalen får også kun betydning i det tilfælde at Danmark som eneste ud af (mindst) 25 medlemslande ville have problemer med overgang til flertalsafgørelser på lige de fire aftalte områder.

Det vil muligvis kunne udlægges som en forskel, der kan mærkes.

Det vil bestemt også kunne udlægges som Kejserens Nye Klæder.

Pia Kjærsgaard: En papirtiger

- SF har rakt begge arme i vejret og sagt "vi overgiver os. Aftalen er en papirtiger. Det kan godt være at der står i aftalen, hvad partierne bag den lige nu mener om at overføre områder fra enstemmighed til flertalsafgørelser, men vi ved jo at partiernes holdninger til EU ændrer sig, og ændringerne går stort set kun i en retning nemlig mere union. For blot et par år siden, var det utænkeligt at høre en politiker fra SF eller Socialdemokraterne hævde at de gik ind for en EU-præsident.

- Sagen er jo den at det er helt utænkeligt at SF vil kunne trække et tilsagn om at overføre et område til flertalsafgørelser tilbage igen, hvorimod der ingen grænser er for, hvor mange af de områder, hvor SF nu er imod, hvor man senere kan vælge at være for. Der er tale om en ensrettet motorvej, der fører direkte til Bruxelles, og der er ikke en eneste afkørsel i sigte.

- Forfatningen i sig selv overfører allerede nu en lang række områder fra enstemmighed til flertalsafgørelser. Alle disse områder har SF med deres ja til forfatningen nu sagt god for. SF har blåstemplet en EU-præsident, en EU-udenrigsminister, fælles EU-flag, nationalmelodi og et farvel til en permanent dansk kommissær. Det rører aftalen overhovedet ikke ved. Jeg håber at SFs medlemmer er kløgtigere end SFs partiledelse, som tilsyneladende er så opsatte på at få foden inden for de bonede gulve at man totalt har opgivet skepsisen over for EU.

Trine Mach: En national narresut

- EU-forfatningen er uændret trods forbrødning på Christiansborg. Dagens enighed er helt uden betydning for, hvordan vælgerne skal forholde sig til EU-forfatningen. Forfatningen er færdig og er underskrevet af stats- og regeringscheferne og kan kun ændres, hvis vælgerne siger "om igen".

- Hvis vælgerne ønsker garanti imod at miste vetoret på de problematiske områder, så er det EU-forfatningen, man skal takke nej til. En indenrigspolitisk aftale i Danmark er nemlig kun en politisk hensigtserklæring, som kan gøres om når som helst.

- JuniBevægelsen finder det positivt at partierne på Christiansborg forsøger at finde ud af, hvornår Danmark kan gå med til flertalsafgørelser i EU. Men hvorfor i alverden først nu? Hvorfor dog lade først et EU-konvent, og så en regeringskonference løbe sin egen skæve gang, før man kommer med et udspil? Det er en postgang for sent og burde være sket ved EU-konventets begyndelse.

- EU-forfatningen gør EU til en centralistisk stormagt, der både skal have præsident, udenrigsminister, en fælles hær og en liberalistisk monetær Union. Det er den udvikling, vælgerne skal tage stilling til.

Ole Krarup: Absurd ude af trit

- Det er absurd at ledelserne af fem politiske partier - som i stort omfang er ude af trit med deres vælgere - skal sætte grænserne for afgivelsen af suverænitet i betydeligt omfang. Det er befolkningen, som bør have vetoretten. Det er udtryk for en velbegrundet bekymring for at en ordentlig og sober information ikke vil kunne skaffe dem et ja til EU-grundloven.

- Med aftalen har Fogh Rasmussen reelt fået Holger K. Nielsen til at slås for regeringens EU-begejstrede linie. Der ligger nu et stort ansvar på medlemmerne af SF for at sikre folkestyret. Heldigvis er der mange modstandere blandt SF's medlemmer og vælgere. Mange er medlemmer af de tværpolitiske EU-kritiske bevægelser, så slaget er langt fra vundet af ja-siden med Holger K. Nielsens tilslutning. Jeg tror tværtimod at aftalen har et så antidemokratisk sigte at den vil vække en demokratisk indignation og fremme chancerne for et nej.

Kjeld Albrechtsen: Fjer i hatten til Fogh

- Holger K. Nielsen er meget begejstret over den magt, SF har fået. Men hvad har befolkningen fået? Endnu engang indgår han et nationalt kompromis, hvor løfter om indflydelse til SF erstatter befolkningens demokratiske kontrol.

- Jeg synes ikke at vælgerne kan være trygge ved at Holger K., Margrethe Auken eller hvem der nu måtte være SF-formand skal være garant mod mere union og mindre demokrati.

- Til gengæld for aftalen lover SF-formanden at støtte en EU-forfatning, som under alle omstændigheder fører til mere bureaukrati, mere militarisme, mere liberalisme og mindre demokrati. Her har SF ingen vetoret.

- Holger K. Nielsen pakker ofte sin EU-begejstring ind i fraser om socialistisk politik og internationalisme. Men hvis SF følger partiformanden, vil partiet isolere sig fra størstedelen af den europæiske venstrefløj, som er imod forfatningen.

- Jeg finder det også dybt beklageligt at SF-formanden giver statsministeren denne fjer i hatten. Det eneste stensikre resultat er at Anders Fogh bliver styrket, og det burde ikke være SF's opgave i dansk politik.