ARTIKLER


Norges forhold er bedre end EU

I et læserindlæg siges det, at Norges forhold under EØS giver væsentlig større muligheder end det danske medlemskab.
Af Lave K. Broch
11. juni 2004

Når danske politikere kritiserer Norges forhold til EU, så er det direkte usagligt. Norges deltagelse i EØS giver flere fordele end et EU-medlemskab.
For det første står EØS-landet frit i forhold til EU’s fælles udenrigspolitik og kan samarbejde direkte med andre lande og internationale organisationer. Norges tidligere udenrigsminister Knut Vollebæk har erkendt, at Norge har hjulpet Danmark i internationale sager om menneskerettigheder, fordi Danmark var begrænset af EU.
Norge har aktivt benyttet sig af sin udenrigspolitiske frihed til at kæmpe for miljø- og menneskerettigheder, og flere gange har de norske synspunkter ført til succes i FN. Dette ville ikke være muligt som EU-medlem.  
Den norske sejr over EU ved FN’s Johannesburg-konference i 2002, hvor Norge sikrede, at miljøregler ikke blev underordnet økonomiske regler på trods af modstand fra EU og USA, er blot ét eksempel.

 

Har vetoret
I EØS har Norge en principiel vetoret, som landet selv har magt over. Vetoretten kan bruges overfor alle nye retsakter og vil så medføre, at retsakten ikke gælder i noget EFTA-land (artikel 102 i EØS-aftalen). Desuden deltager Norge i de al-europæiske standardiseringskomitéer og i forskellige arbejdsgrupper under EU, så Norge kan give sin mening tilkende, før et direktiv vedtages.
EØS-landene står samtidig udenfor EU’s toldunion og kan derfor selv fastsætte deres toldsatser mod resten af verden. Dette kan blandt andet være til fordel for de fattige lande.

 

Står frit i en række sager
EØS omfatter ikke alle de sider af EU, som er på vej til at udvikle EU til en stat. F.eks. står EØS-landene fuldstændig frit i forhold til sikkerhedspolitiske bindinger, den retlige politik, ØMU’en og den fælles valuta – Euroen.
I henhold til aftalen kan et EØS-land i øvrigt med et års varsel melde sig ud af EØS (artikel 127).
Lave K. Broch, kampagne-koordinator for
Folkebevægelsen mod EU, og Helle Hagenau, generalsekretær for Nei til EU i Norge