Nej-sigere gør klar til tredie halvleg

Nej-folket har været samlet to weekender i træk, til landsmøde og til 10 års jubilæum for det andet norske EU-nej – som de vil gentage tredje gang.
Af Luise Hemmer Pihl
28. december 2004

OSLO (NOTAT) – Selv om ja-siden i Norge fører i den seneste opinionsmåling fra Sentio/Norsk Statistikk, er nej-siden sikker på at det vil lykkes at holde landet uden for EU. 40,2 procent, 2,5 procent flere end ved forrige måling, siger nej til EU-medlemskab, mens 48,5 procent siger ja.

"Vi taper aldri!" er mottoet for Ungdom mot EU, som er ungdomsafdelingen i norsk Nei til EU. Og selv om opinionsundersøgelserne i det sidste par år oftere har vist flertal til ja end til nej, er Nei til EU kampklar og går målbevidst efter et nej, når der kommer en tredje folkeafstemning.

Nej-folket har været samlet i de to sidste weekender i november. 19.-21. november var der årsmøde i Oslo, hvor der blev valgt ny ledelse, og retningslinjerne for det kommende års arbejde blev lagt.

Ny leder valgt

Efter fem år som leder afgik den 30-årige Sigbjørn Gjelsvik efter eget ønske. Han glædede sig over fremvæksten af de nye globaliseringskritiske bevægelser og sagde:

»Deres argumentation om at en anden verden er mulig, er også vigtig for os. Vi må også vise at den rådende udvikling i Norge og i EU ikke er skæbnebestemt, men at det er muligt at finde alternativer."

Sigbjørn Gjelsvik, der er medlem af Senterpartiet, efterfølges som leder af den 55-årige Heming Olaussen, der var aktiv i Sosialistisk Venstre i de to foregående EU kampe i 1972 og 1994. Den ene næstleder, den 27-årige Tine Larsen fra Natur og Ungdom blev genvalgt, mens den anden næstleder blev den 32-årige Jo Stein Moen fra Arbeiderpartiet, mens Janne Sukka på 33, der kommer fra Senterpartiet og er teolog, blev valgt som det fjerde medlem af den daglige ledelse, arbejdsudvalget.

Nej til EU-soldateter

De politiske drøftelser mundede ud i en række udtalelser:

- Nei til EU lægger afstand til den statsdannelse, der foregår i EU i forbindelse med EU-forfatningen.

- Nei til EU advarer mod EU’s servicedirektiv, fordi det vil gribe ind i norske faglige rettigheder, og mod nye regler om europæiske selskaber, der kan betyde enorme af tab af indtægter i form af selskabsskatter for det norske samfund.

- Nei til EU vender sig mod forslaget om at sende norske soldater med på EU-missioner. Det er både imod den norske grundlov og imod landets internationale forpligtelser.

Ugen efter landsmødet, den 26.-28. november, fejrede Nei til EU tiåret for EU-folkeafstemningen den 28. november 1994 med en række fester og møder hele landet over. Her blev der lagt op til arbejdet i 2005, et spændende år, hvor Norge fejrer 100året for ophøret af en anden union, den mellem Norge og Sverige.

100 år fra seneste Union

Nei til EU fejrer hundredeåret på egen hånd og begrunder det med fem punkter:

– Det officielle Norge lægger for lidt vægt på betydningen af Norges selvstændighed for udviklingen i landet.

– Norge som selvstændig stat – det, som EU-kampen drejer sig om

– Fokus på folkelige bevægelser – vise det folkelige engagement i kampen for en selvstændig stat. Det har sin historiske fortsættelse i blandt andet Nei til EU.

– Folkestyre. Hvad truer det norske folkestyre?

– Optakt til Stortingsvalget 2005. Både det officielle Norge og ja-siden er bange for at jubilæet skal bruges til også at sætte fokus på det at nogen vil at Norge skal gå ind i en ny union – Den europæiske Union.

Landsmøde-udtalelser og øvrig information om Nei til EU på www.neitileu.no