Mere magt til Luxembourg

De danske hovedorganisationer LO og DA ville holde EF-domstolen i stramme tøjler. Det gik ikke. Charteret om grundrettigheder bliver en af de vanskelige knaster i forfatningen.
Af Staffan Dahllöf
10. november 2004

EU's domstol i Luxembourg skal holde fingrene væk fra den danske aftalemodel.

Det var budskabet fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO), da EU-konventet var i gang med at forberede EU-forfatningen.

I et fælles oplæg skrev de to organisationer:

”DA og LO understreger, at en eventuel indskrivning af borgernes grundrettigheder i en ny grundtraktat skal garantere, at ansvaret på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område forbliver hos politikerne, parterne og virksomhederne. Ansvaret må ikke overlades til EF-domstolen (red. markering). Domstolens dynamiske fortolkninger af EU-retten må ikke underminere den danske aftalemodel, som netop er respekteret av de øvrige EU-institutioner.”

Nu findes dele af facit:

Fortolker selv

Grundrettigheder bliver en del af forfatningen, nærmere bestemt i form af det såkaldte Charter som udgør forfatningens del II. Derved bliver charterets rettigheder juridisk bindende.

Spørgsmålet er så hvor meget mere magt Domstolen får, og hvad det kan betyde.

Jørgen Rønnest underdirektør i DA, og chef for organisationens Bruxelles-kontor, maner til ro:

»Vi mener at beskyttelserne er tilfredsstillende, ikke mindst efter de præciseringer som briterne fik med i den afsluttende forhandling (at charteret skal fortolkes med ”behørig hensyn” til en række forklaringer som ikke i sig selv er juridisk bindende – red.) Vi mener ikke at det kan gøres bedre nu, men i sidste ende vil det være domstolen som selv fortolker sine beføjelser i sin praksis.«

Den tid den sorg

Nogle mener at domstolen allerede nu henviser til charteret? »Hvis det er tilfældet så sker der jo egentlig intet nyt ved forfatningstraktaten. Det ville jo også være ulogisk, hvis domstolen ikke henviste til charteret som jo er udtryk for de eksisterende rettigheder i medlemslandene.«

Som du selv siger så vil jo domstolen på egen hånd kunne påtage sig det ansvar som DA og LO ikke ville have at den skulle få. Hvad går man så?

»Den tid den sorg. Det er en teoretisk mulighed som ikke vil indtræffe før langt efter at jeg er gået på pension,« siger Jørgen Rønnest.

I LO siger EU-konsulent Per Klok at det som udgangspunkt er positivt at charteret om grundrettigheder er rettet til EU's institutioner.

Unionsborgerskab ad bagdøren

»Men, understreger Per Klok, LO har ikke taget stilling til Charteret endnu. Det vil vi først gøre efter et analysearbejde sammen med HK, om charterets konsekvenser. Resultatet af den analyse vil vi formentlig først gøre rede for når tidspunktet nærmer sig for folkeafstemningen.«

Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Union (FMU) og formand for Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) mener ikke der er så meget at være i tvivl om:

»Indholdsmæssigt giver charteret ikke nogle rettigheder som vi ikke har i forvejen. I virkeligheden handler det om at få unionsborgerskabet ind ad bagdøren; et skridt i retning af en statsdannelse.«

Svækker andre domstole

»I praksis vil det betyde fast arbejde til juristerne når enkelte borgere vil kunne inddrage sager om sine sociale rettigheder til EF-domstolen,« siger Ole Jensen, som ikke mener at den udøgede fortolkningsret til EU's domstol vil være af det gode:

»Flere beføjelser til EF-domstolen svækker andre retsinstanser. Det svækker befolkningernes fortolkning af sine rettigheder i de nationale domstolene. Og i modsætning til FN's arbejdsmarkedsorgan ILO så skal jo EF-domstolen styrke kapitalens bevægelighed i sine afgørelser. Det vil ikke være en fordel for lønmodtagerne.«

Hedder EF-domstolen

Domstolens formelle, og ”rigtige”, navn er Domstolen eller EF-domstolen. Oprindeligt havde EF-domstolen i Luxembourg kun beføjelser indenfor EF-delen af EU (indre marked, ØMU, landbrug, fiskeri og miljø m.v.), men med Amsterdam-traktaten fik Domstolen beføjelser til flere områder af Unionen. Derfor er det nærmest en forglemmelse at man ved den lejlighed ikke omdøbte den til EU-domstolen. Hvis forfatningen vedtages, ophæves skellet mellem EU's tre såkaldte søjler. Derved forsvinder EF-begrebet og domstolen bliver formelt en EU-domstol.