NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ingen nye beføjelser til EU-dommerne i Luxembourg. Sådan lyder advarslen i et fælles udspil til det Europæiske Konvent om EU's fremtid fra LO og DA (Fagforeningernes Landsorganisation og Danmarks Arbejdsgiverforening.)
De to organisationer skriver i det fælles oplæg:
»DA og LO understreger, at en eventuel indskrivning af borgernes grundrettigheder i en ny grundtraktat skal garantere, at ansvaret på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område forbliver hos politikerne, parterne og virksomhederne. Ansvaret må ikke overlades til EF-domstolen.«
Begrundelsen er, at DA og LO vil sikre den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor forholdene i arbejdslivet primært reguleres ved overenskomster og ikke ved lov.
Det ønske er forstærket af, at man både i LO og DA er kritisk overfor domstolens ödynamiske fortolkningerö: At domstolene i sine afgørelser indfortolker principper i lovgivningen, som ikke altid stod klart, da lovene blev lavet. Til forskel fra danske domstole kommer domstolen i Luxembourg på den måde ikke kun til at fortolke vedtagne direktiver og forordninger. EF-domstolen kommer også til at skabe nye retslige tilstande.
Hverken LO eller DA har nogen afklaret holdning om, hvem der i givet fald skal fortolke »grundrettighederne« – bare det bliver EF-domstolen i Luxembourg.
»Det har vi ikke taget stilling til. Det vigtige er, at borgernes rettigheder kommer med. Hvem der skal fortolke dem, er et praktisk spørgsmål. Det synes jeg selv ikke er så vigtigt,« siger Helle Thorning-Schmidt, som sidder i EU-parlamentet for Socialdemokratiet, og som har været med til at udarbejde de socialdemokratiske partiers oplæg til Konventet.
I dag er de grundlæggende rettigheder kun nævnt indirekte i traktaten ved en henvisning til den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den fortolkes af Europarådets domstol for Menneskerettigheder i Strasbourg, som ikke er et EU-organ.
Hvis borgernes rettigheder skrives ind i en forfatning, er der derved lagt op til en kompetencestrid, om hvem der skal havde den afgørende fortolkningsmagt – Europarådsdommerne i Strasbourg, eller EU-dommerne i Luxembourg.
Udgangspunktet er det Charter for grundlæggende rettigheder, som blev vedtaget under topmødet i Nice i december i 2000, men som ikke er en del af Nice-traktaten. Chartrets retslige status er derfor uklart, og et af de spørgsmål, som Konventet for EU's fremtid fik til opgave at søge svar på af topmødet i Laeken sidste år.