ARTIKLER


Kun få ved, hvad de stemmer om Kun få ved, hvad de stemmer om Kun få ved, hvad de stemmer om

EU-parlamentet kommer igennem 1500 afstemninger i løbet af tre timer. Da ingen kan nå at sætte sig ind i det hele, stemmer man blot som formanden eller ordføreren.
Af Erling Böttcher
7. maj 2004

Kun få ved, hvad de stemmer om

Afstemninger. EU-parlamentet kommer igennem 1500 afstemninger i løbet af tre timer. Da ingen kan nå at sætte sig ind i det hele, stemmer man blot som formanden eller ordføreren.

Af Erling Böttcher

STRASBOURG (NOTAT) - EU-parlamentets månedlige samling i den franske by Strasbourg er en hæsblæsende affære. I løbet af tre en halv dag skal de 626 EU-politikere tage stilling til de mange forslag, som har været behandlet i under-udvalgene i de foregående uger.

EU-politikerne rejser i løbet af mandagen til Strasbourg, hvor mødet begynder kl. 17 og fortsætter resten af aftenen. Tirsdag og onsdag er der diskussion og behandling hele dagen, og torsdag over middag er de fleste på vej hjem igen.

400 afstemninger i timen

På en typisk samling, som i marts måned 2004, er der 85 forslag til love eller udtalelser at tage stilling til. Til næsten hvert af de 85 forslag foreligger der ændringsforslag – i marts var rekorden 255 ændringsforslag til et lovforslag om harmonisering på valuta-området. I alt skulle EU-politikerne derfor stemme 1473 gange.

De mange afstemninger foregår kl. 12-13 om tirsdagen, onsdagen og torsdagen. For at kunne nå de over 400 afstemninger i løbet af kort tid, siger formanden kort, hvad der stemmes om. Derefter råber han straks »for« - »imod« - »undlader« – og så er det hele overstået på tre sekunder. Det er med andre ord ikke muligt at være søvnig, hvis man vil deltage i afstemningen.

Én vender tommelen

op eller ned

I praksis er der ingen medlemmer af EU-parlamentet, som kan påstå, at de ved præcist, hvad de egentlig stemmer om i alle de mange forslag. Sagsmængden er så stor, at man i hver politisk gruppe fordeler de mange forslag og ændringsforslag ud på de enkelte medlemmer og deres sagsbehandlere. Herefter kan hver sætte sig særligt ind i sin sag og anbefale resten af partifællerne, hvordan der skal stemmes.

Alt efter partigruppens egne regler er det ofte formanden eller formandskabet, som viser de andre politikere i gruppen, hvordan de skal stemme. Det foregår ved at vende tommelfingeren op eller ned.

Det er forklaringen på, hvorfor man hver måned i Strasbourg kan opleve politikere fægte underligt med armene og stritte med tommelfingrene midt under de hæsblæsende afstemninger.