Krav om indflydelse på stemmesedlen

Drude Dahlerup kræver, at der nedsættes et udvalg til at se på stemmeseddelen ved den kommende folkeafstemning om EU-grundloven. Ja- og nej-siden skal være ligeligt repræsenteret
Af Bettina Berg
20. juni 2004

Som man spørger får man svar. Det bliver ikke mindst relevant, hvis eller når den planlagte EU-forfatning kommer til folkeafstemning i Danmark. Og selv om ingen endnu ved, om vi kun kommer til at stemme om forfatningen, eller om regeringen snupper de fire forbehold med i samme omgang, rejser det spørgsmålet om, hvad der skal stå på stemmesedlen. Det emne tog Drude Dahlerup op på JuniBevægelsens landsmøde.

»Vi har det problem i Danmark, at en af siderne har monopol på at bestemme, hvad der skal stå på stemmesedlen. Men befolkningen kan ikke være tjent med, at der ikke er enighed om det spørgsmål,« slog hun fast.

Derfor foreslår hun, at der bliver nedsat et udvalg af Folketinget til at debattere formulering af spørgsmålet eller spørgsmålene. Udvalget skal have en ligelig fordeling fra ja- og nej-siden. Samme udvalg kan eventuelt også tage stilling til, hvordan offentlige midler kan fordeles mest ligeligt mellem de to sider.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup støtter ideen.

»Det er en god ide at få en bred diskussion af afstemningstemaet og formuleringen. Vi kender jo resultatet, hvis det er den gamle garde, der skal bestemme. Efter euroafstemningen lovede Poul Nyrup, at der skulle bygges bro mellem modstandere og tilhængere - dette kan være en oplagt mulighed,« siger han.

Svenske erfaringer

Folkebevægelsen mod EU’s mand i EU-Parlamentet, jura-professoren Ole Krarup, fremhæver de grundlovsfæstede retningslinjer, der kræver folkeafstemninger ved afgivelse af suverænitet. Og netop det burde selvfølgelig fremgå af spørgsmålet, ellers kan der rejses retslige indvendinger.

Opinionsmålinger i Sverige viser, at det bestemt ikke er lige meget, hvordan spørgsmålet bliver formuleret. I januar viste to samtidige målinger vidt forskellige resultater. Målingen foretaget af Sifo gav nej-siden en føring på 44 procent, mod 37 procent ja- og 18 procent ved ikke-stemmer. I denne måling var spørgsmålet: »Hvis der var folkeafstemning om ØMU-spørgsmålet i dag, ville du så stemme ja eller nej til svensk medlemskab i ØMU’en?«

Den anden måling var foretaget af Skop. Her førte ja-siden med 47 procent, mod 45 procent nej- og 7 procent ved ikke-stemmer. Spørgsmålet var formuleret således: »Den 1. januar 1999 startede valutaunionen ØMU, og euroen indførtes som fælles valuta for de fleste EU-lande. Mener du, at Sverige skal indføre euroen som valuta?«

Det endelige spørgsmål i Sveriges afstemningen bliver »Mener du, at Sverige skal indføre euroen som valuta?« Til dette svarede 41 procent ja, 40 procent nej og 18 procent ved ikke i en Sifo-måling i februar.

Ændringsforslag

Herhjemme er det i øjeblikket titlen på lovforslaget, der bestemmer formuleringen på stemmesedlen. Det vil sige, at det reelt er regeringen, der formulerer spørgsmålet. Folketingets partier kan dog stille ændringsforslag til titlen, men vedtagelsen afhænger selvfølgelig af, hvorvidt der er et flertal. Dansk Folkeparti har tidligere stillet et ændringsforslag i forbindelse med en folkeafstemning og vil også kunne finde på at gøre det denne gang.