Kampen for retssamfundet

EU's udvikling foregår i takt med afviklingen af retssamfundet.
Af Ole Krarup
17. oktober 2004

"Når der begås en alvorlig forbrydelse, kræver den folkelige retsfølelse, at nogen straffes, helst den eller de skyldige, men i nødsfald en eller flere andre", har en klog mand engang forklaret.

Dette elementære billede af den gengældende retfærdigheds socialpsykologiske basis får i disse år nye skræmmende dimensioner. Ja, mere end skræmmende: Man kan uden overdrivelse hævde, at EU's og medlemsstaternes officielt erklærede "kamp" - eller med amerikansk inspiration: "krig" - mod "terrorismen" rummer de alvorligste angreb på retssamfundets bærende principper, vi har oplevet, siden demokratiets ideer begyndte at sætte spor i det politiske liv. Retssamfundet indebærer en benægtelse af det autoritære princip: Målet helliger midlet Det gælder selv det mest prominente almene mål: Kampen mod forbrydelse.

Retssamfundet kræver i særdeleshed

- beskyttelse af den tiltalte mod overgreb fra politi- og andre statsmyndigheder,

- adgang til uafhængige domstole,

- procesretlig ligestilling med politi og anklagemyndighed,

- klare grænser for politi-overvågning og -registrering,

- forbud mod domfældelse uden sikre beviser.

Permanent demokratisk kamp

Disse principper har aldrig hvilet i sig selv; de eksisterer kun i kraft af permanent demokratisk kamp. Denne kamp har ringe vilkår i EU. Kommissionens bureaukrater har i årevis været optaget af at udforme kontrol- og overvågningssystemer, som er uden for enhver relevant kontrol (Schengen og Europol), ligesom der har været arbejdet med at udforme lovgrundlag for "effektivisering af kampen mod terrorismen". Siden 11.9. 2001 er det gået stærkt. Mindre end ‚n uge efter terrorangrebene i USA fremsatte Kommissionen forslag til rammeafgørelse om "Den europæiske arrestordre", som er blevet gennemført i medlemslandene på rekordtid, uanset at denne "effektivisering" af retshåndhævelsen bryder med en række af retssamfundets grundprincipper.

Og i dag følges arrestordren op med Kommissionens forslag til en europæisk "bevisordre", der bl.a. indebærer, at danske myndigheder skal efterkomme udenlandske krav om ransagning og udlevering af påberåbte "beviser", uanset om det ville kunne ske efter dansk ret.

Imellem disse to retsakter finder vi (delvis hengemt og diskret) en enorm oprustning af EU's politimæssige beredskab på alle niveauer. Det gennemføres under en programmatisk titel, som afdøde Goebbels måtte misunde EU-teknokraterne:

Programmet går ud på at etablere et "område for frihed, sikkerhed og retfærdighed". Dette program - "OFSR" - udgør kernepunktet i EU's aktuelle udviklingsdynamik.

EU's udvikling foregår i takt med afviklingen af retssamfundet.