Hvad er ICPPC?

I en artikel, der er oversat af Luise Hemmer Pihl, advarer formanden for en organisation, der skal beskytte det polske landskab, polakkerne mod at følge Sveriges eksempel på landbrugets område.
Af Julian Rose
18. juni 2004

KRONIK

Sammen med ICPPC’s næstformand, Jadwiga Lopata, var jeg i oktober i Sverige for at se på landbrugets situation efter otte år i EU. Min vært var Åke Karlsson, der er formand for de mindre svenske landmænds forening, Småbrukarlaget.

Åke har et landbrug på 150 hektar, der består af dyrket jord og skov. Det ligger i nærheden af Norrköping, 130 km syd for Stockholm. Åke og hans familie er stolt af sin besætning af kødkvæg.

Men Åke holder nu mest af to malkekøer, som er de eneste, han har tilbage. For midt i 1990erne, da Sverige kom med i EU, solgte han nemlig som så mange andre sine malkekøer, fordi EU’s bureaukratiske krav og de faldende mælkepriser gjorde mælkeproduktionen urentabel.

Åke er ked af, at de små og mindre landbrug trives dårligt under EU’s landbrugspolitik. Han fortæller, at 80 procent af EU's landbrugsstøtte går til 20 procent af landbrugene – nemlig de største. Så kan de øvrige slås om smulerne.

Hønsehus som EU-Parlament!

Åkes nabo, Håkan Thornell, er også træt af EU. Han siger, at han og hans kolleger havde det bedre, før Sverige i 1995 kom med i EU.

Han demonstrerer tydeligt sin holdning på et skilt ved indkørslen til sin gård, hvor der står »EU-fri zone«, og han fremviser med glæde sit hønsehus, der er bygget som en nøje efterligning af EU-Parlamentets hovedkvarter og fyldt med kaglende høns, som han siger.

Håkan mistede EU-støtten til sine græsarealer, fordi han slog dem i stedet for at lade dem vokse vildt. Åke forklarer, at EU-støtten til at tage græsarealer ud af produktionen har medført, at mange velstående byboere har opkøbt store landbrugsarealer og nu indkasserer EU-støtten uden at gøre noget ved landbruget.

Besøg af syv kontrollører!

Næste dag besøger vi en lille gård, hvor Katarina Ögren malker sine 45 geder to gange om dagen og laver mælken til forskellige former for ost, som sælges direkte til specialbutikker og restauranter og på et nyåbnet bondemarked i Stockholm. Hendes produktion kræver både engagement og professionalisme.

Katarina søgte EU-støtte til etablering af sin gård, men opdagede, at det økonomiske udbytte ikke stod mål med bureaukratiet og papirarbejdet. På en enkelt dag mødte hele syv kontrollører op på gården, og nu forsøger hun at komme helt ud af systemet. Hun har mere at tabe end at vinde ved at søge EU-støtte, siger hun.

Støtte til skade for miljøet

De nye EU-lande har meget at lære af de erfaringer, som Sverige har gjort gennem otte års EU-medlemskab. Helt indlysende skal de små landmænd passe på ikke at lade sig narre af deres regeringer, når de fortæller dem, at landbruget får det bedre i EU.

Sandheden er, at kun industrialiseret og specialiseret landbrug har en ærlig chance for at opnå EU-støtte af betydning.

Ironisk nok er det nemlig de landbrug, der er mest skadelige for miljøet, der har bedst mulighed for at få EU-støtte. Det er de landbrug, der går ind for monokultur og masser af kemi og maskineri, fortæller dr. ag. Artur Granstedt fra Stiftelsen Biodynamiska Forskningsinstitutet i Järna syd for Stockholm, som har forsket i forureningen af Østersøen.

Sverige er værre end Polen

Artur Granstedt oplyser, at Sverige står for udledningen af 22 procent af alt kvælstof i Østersøen, mens Polens andel er 28 procent. Den svenske udledning svarer til 20 kg. pr indbygger pr år. Det tilsvarende tal for Polen i dag er 5 kg. Sverige har 9 millioner indbyggere, Polen næsten 38 millioner. Men alligevel udleder Sverige næsten lige så meget kvælstof i Østersøen som Polen. De tal siger noget om, hvor vigtigt det er at tage ved lære af Polens »tilbagestående« små landbrug og deres »gammeldags« metoder.

Truslen mod Polen

Vi deltog også i et tre dages seminar på Sveriges Landbohøjskole i Stockholm. Hans von Essen, som ledede seminaret, støtter Granstedts advarsel og siger meget bestemt, at Polen ikke bør følge Sveriges eksempel.

Trods store anstrengelser er man i Sverige kun nået op på, at ca. 10 procent af Sveriges landbrugsareal dyrkes økologisk. Ligesom de øvrige deltagere i seminaret var von Essen meget bekymret for, at EU’s landbrugspolitik skal ødelægge de mange små traditionelle og miljøvenlige smålandbrug i Polen og forvandle polsk landbrug til industrilandbrug med store enheder og udstrakt brug af kemikalier.

Kan lære af polakkerne

Ja, de mente faktisk, at det i virkeligheden var Sveriges landmænd og beslutningstagere, der kunne lære af Polens små familielandbrug. Det ville kunne tiltrække unge mennesker til landbruget, så de færdigheder og den visdom, der er en væsentlig del af sådanne miljøer, kan føres videre.

De fleste små polske familielandbrug er nemlig bæredygtige – økologisk, økonomisk og socialt. Vi må lære at forstå, at den form for landbrug ikke er forældet, men er et forbillede for fremtidens landbrug.

Hvad er ICPPC?

ICPPC står for International Coalition to Protect the Polish Countryside – Den Internationale Koalition til Beskyttelse af det Polske Landskab. Det er en organisation, som er oprettet af 41 organisationer fra 18 lande.

Baggrunden er et ønske om at få indflydelse på udviklingen, når EU-medlemskabet fører til pres på de små familielandbrug og dermed på den polske natur og kultur.

ICPPC ledes af Jadwiga Lopata og Sir Julian Rose. Lopata driver et lille økologisk landbrug ved Strýzow i det sydlige Polen og organiserer en bevægelse for udvikling af økologisk landbrug og turisme i sin hjemegn.

Sir Julian Rose ejer Hardwick Estate, et økologisk drevet gods i det sydlige England. Han er rådgiver i landbrugsspørgsmål for den britiske regering og lokale myndigheder.

Se mere på www.icppc.pl/eng/index.php