NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Under en høring den 29. april i Christiansborg rejste det grønlandske folketingsmedlem Lars Emil Johansen og den færøske lagmand Joannes Eidesgaard krav om at få en undersøgelse af EU-forfatningens følger for Grønland og Færøerne.
Dette krav er nu imødekommet af statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i sidste uge lovede, at en sådan undersøgelse ville blive sat i gang.
Lars-Emil Johansen hilser statsministerens initiativ velkomment, men opfordrer til, at det skal være uvildige personer udenfor regeringen og landsstyret, som skal forestå undersøgelsen. Han foreslår, at det skal være Dansk Institut for Internationale Studier, det tidligere DUPI.
»Det er en dansk, statslig institution, som efter min bedømmelse har frie hænder. Vi skal ikke have endnu en hvidbog skrevet af regeringens håndgangne mænd som den, vi fik om Thule-radaren.« siger Lars-Emil Johansen til Notat.