NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I juni vedtog et stor flertal i den svenske Riksdag, at Sverige på visse betingelser skal kunne afstå beslutningskompetence til hele EU, altså også til de mellemstatslige dele af samarbejdet som bliver kaldt søjle to (udenrigs- og sikkerhedspolitik) og søjle tre (det retslige samarbejde).
Ifølge gældende grundlov kan Sverige kun afstå beføjelser til »Europeiska Gemenskaperna«, det vil sige til søjle ét eller EF-delen af EU.
I praksis har forskellen ikke haft nogen betydning – endnu. Men det får den, hvis de nuværende søjler i EU slås sammen til én.
For uden den aktuelle forandring ville Sverige ikke kunne acceptere overførsel af mere vidtgående beføjelser til EU – f.eks. indførelse af flertalsbeslutninger, hvor der i dag kræves enstemmighed.
- Det flertal af partier, som stemte for, mener ganske naturligvis, at den beslutning var rigtig og ikke er noget at diskutere.
- Følgerne af grundlovsændringen er hypotetiske; de vil først blive tydelige efter Konventet om Europas fremtid og den efterfølgende regeringskonference har afsluttet arbejdet med en ny traktat.
- Unionsmodstanderne i Riksdagen var ikke enige om taktikken. Ledelsen for Vänsterpartiet anbefalede Riksdagsgruppen at stemme nej, men ikke alle fulgte anbefalingen. Den splittelse bidrog til at kvæle et forsøg fra de borgerlige EU-modstandere om at forhindre grundlovsændringen ved hjælp af en folkeafstemning.
Alligevel er den svenske grundlovssag ikke helt ukendt.
»Ganske mange vælgere er foruroligede. De EU-spørgsmål, vi får, går på ØMU'en og på grundlovsændringen,« siger Billy Eriksson på Vänsterpartiets EU-sekretariat.