Flere og flere EU-lande har underskud

Ikke kun Frankrig og Tyskland, men også Italien og Storbritannien har vanskeligt ved at klare kravene til økonomisk stabilitet. Til gengæld går det godt i EU's små udkantslande.
Af Staffan Dahllöf
9. maj 2004

De fire største medlemslande har foruroligende underskud på deres statsbudgetter, mens de mindre lande opfører sig som duksedrenge.

Det billede tegner Kommissionen efter at have analyseret, hvordan 11 af de 15 medlemslande ser ud til at håndtere kravene i ØMU'ens stabilitetspagt.

Det er en årlig analyse, som også omfatter de tre lande, der ikke har indført Euroen – Danmark, Sverige og Storbritannien.

Selv om de kendte problemlande Tyskland, Portugal, Spanien, og Belgien ikke er kikket efter i sømmene endnu, er der problemer nok at tage sig af.

Kun fem lande kan siges helt at klare frisag fra stabilitetspagtens krav: Finland, Sverige, Danmark, Irland og Luxembourg.

De har alle sammen overskud på finanserne.

De utroværdige lande

At de to sværvægtere Tyskland og Frankrig har underskud, der ligger over den tilladte grænse på 3 procent af bruttonationalproduktet, er velkendt. Det nye i Kommissionens analyse er, at den direkte siger, at de franske foranstaltninger for at rette op på underskuddet ikke er skrappe nok.

Frankrigs mål om at få sænket budgetunderskuddet fra 4,0 til 2,9 procent bliver kaldt for »utilstrækkeligt«. Desuden ventes den franske statsgæld at befinde sig på den forkerte side af grænseværdien – 60 procent af bruttonationalproduktet.

Om Italien er der heller intet godt nyt, snarest tværtimod.

Den italienske regering har meddelt, at den om to år vil gå i gang med at opnå balance på de offentlige budgetter, og at formindske gælden. Men

Kommissionen siger, at det ikke er muligt at vurdere, hvordan Italien vil overholde sine løfter efter 2004.

»Kommissionen bliver nødt til forsat at overvåge de italienske offentlige finanser nøje,« sagde ØMU-kommissær Pedro Solbes i sidste uge.

Britisk underskud

Også de offentlige britiske finanser er problematiske, selv om Storbritannien ikke vil kunne straffes for ikke at overholde ØMU-reglerne, da man ikke deltager i ØMU'en fuldt ud.

Men briterne bevæger sig klart i straffeområdet, mener Kommissionen. Storbritannien ville have haft et »forbudt« underskud på 3,3 procent sidste år hvis man havde overholdt princippet om at lade budgetåret følge kalenderåret, sådan som man f.eks. gør i Danmark.

Heller ikke Holland befinder sig på den rigtige side af stregen. Landet venter et underskud på mere end 3 procent i 2004.

Endelig beskrives det som »problematisk«, at der forventes et underskud i Østrig på 1,5 procent i 2005. Grækenland kan måske klare skærene takket være en forventet høj økonomisk vækst på 4,1 procent, men ventes alligevel ikke at opnå den balance eller det overskud i de kommende år, som man ønsker.

Ingen pagtreform nu

Analysen af de fire uproblematiske lande Danmark, Sverige, Finland og Østrig blev blot noteret. På det kommende møde i næste uge står de mere vanskelige lande på dagsordenen. Det er Frankrig og Italien, men også Holland, Irland, Grækenland, Storbritannien og Luxembourg. De nye analyser af Tyskland, Portugal, Belgien og Spanien ventes først at blive færdige senere.

Den ansvarlige kommissær Pedro Solbes har tidligere sagt, at han vil præsentere forslag til reformer af stabilitetspagten i den kommende uge.

Men ifølge Financial Times har Solbes fået at vide, at der er en meget lille interesse blandt de ansvarlige ministre for den slags bestræbelser nu – i den nuværende Kommissions sidste måneder. Og Pedro Solbes forventes ikke at blive udnævnt til medlem af den nye Kommission, som tiltræder i november.