EU's erhvervspolitik er en trussel mod miljøet

Miljøfolk er dybt bekymrede over, at loven om kemikalier ikke skal behandles af EU's miljøministre, men af erhvervsministrene. Også Kyoto-aftalen kan blive truet.
Af Brigitte Alfter
19. maj 2004

Ved topmødet i oktober blev det besluttet, at »EU-lovgivning ikke bør være et handicap for EU's konkurrenceevne.« Som første skridt i denne retning besluttede oktober-topmødet, at det meget omstridte udkast til EU-kemikalielov skal behandles af erhvervsministrene i EU’s konkurrenceråd i stedet for af miljøministrene.

Under weekendens topmøde gik EU’s regeringschefer et skridt videre: Nu bliver også hensyn til klimaændringer nævnt under stikordet »konkurrence« og som en »urimelig byrde« for erhvervslivet. Det bryder blandt andet det Økologiske Råd sig ikke om:

Frygten for Kyoto

»Det Økologiske Råd ser med stor betænkelighed på, at EU-topmødet sætter EU’s forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen i forbindelse med ordene »urimelig byrde for visse industrisektorer«.

Man må frygte, at topmødet prøver at gentage aktionen fra sidste topmøde, hvor EU's kemikaliereform blev beskyldt for at true industriens konkurrenceevne,« siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd – en miljøorganisation, der har fulgt debatten nøje.

Misbruget af kvoterne

»Man kan yderligere frygte, at udtalelsen fra topmødet skal bruges i den undergravning af Kyoto-aftalen, som blandt andet den danske regering og det italienske formandskab er i gang med,« siger Christian Ege.

»Det drejer sig om det såkaldte Link-direktiv, der knytter sig til det nyligt vedtagne direktiv om CO2-kvotehandel.

Her prøver Danmark og Italien at muliggøre, at industrien kan opfylde sine klima-forpligtelser ved at købe overskydende kvoter i Rusland og Ukraine i stedet for at foretage reelle CO2-reduktioner.

De to lande har så rigelige kvoter, at de alligevel ikke har mulighed for at bruge dem op. Dermed vil EU-lande kunne øge deres CO2-udslip, uden at der sker reduktioner andre steder,« siger Christian Ege.

Både Ege og Lars Georg Jensen fra Verdensnaturfonden ser det dog som noget positivt, at sidste uges topmøde også pålagde Kommissionen at undersøge, hvad det koster at lade være med at beskytte klimaet.

Kemi-striden ikke afsluttet

Heller ikke striden om ordlyden fra oktober-topmødet er afsluttet endnu. Så sent som tirsdag den 16. december 2003 måtte statsminister, Anders Fogh Rasmussen, i et samråd i Folketingets Europaudvalg stå til ansvar for beslutningen i Bruxelles i oktober.

SF ville blandt andet gerne vide, hvad statsministeren havde gjort for at modarbejde topmødets beslutning om at flytte kemikaliespørgsmålet til erhvervsministrene, og om dette vil betyde, at dele af miljøministeriet nu skal flyttes til erhvervsministeriet.

Kritiseres af Forbrugerrådet

Anders Fogh Rasmussen svarede, at det ikke gør nogen forskel, om det er miljø- eller erhvervsministre, der forhandler om kemikalie-loven, og at der ikke skal flyttes noget som helst i de danske ministerier. Den danske regering vil fortsat lægge vægt på at beskytte miljøet, sundheden og forbrugerne, sagde statsministeren i samrådet.

Anders Fogh Rasmussen sagde også, at man overhovedet ikke havde diskuteret kemikalier på topmødet, fordi man ville overlade diskussion til de ministre, der har med den konkrete lovgivning at gøre.

Den forklaring er Mette Boye fra Forbrugerrådet ikke tilfreds med.

»Jeg er rystet over, at det åbenbart ikke er gået op for regeringen, at det her er storpolitik og ikke sektorpolitik,« siger hun.

Også Jørn Jespersen fra SF og Pernille Blach Hansen fra Socialdemokratiet beskyldte statsministeren for at have taget for let på Topmødets beslutning.