EU's energikommissær modarbejder Kyoto-aftalen

Kommissær Loyola de Palacio vil søge andre løsninger på energiproblemerne. Bruger Rusland som undskyldning.
Af Sven Skovmand
16. maj 2004

Indtil nu har EU stået sammen om Kyoto-aftalen, skønt USA har taget afstand fra den, og Rusland endnu ikke har underskrevet den. Men nu søger EU's energikommissær, Loyola de Palacio, tilsyneladende at bryde denne enighed.

I et interview med Financial Times den 26. februar 2004 erklærede hun, at EU skal søge andre muligheder for at nedbringe udslippet af kuldioxid.

»Måske er der ikke sådanne muligheder. Men jeg tror, der er det,« sagde hun til bladet.

Rasende miljøkommissær

Loyola de Palacios udtalelse affødte et rasende svar fra den svenske miljøkommissær Margot Wallström. Hun betegnede direkte energikommissærens udtalelse som »illoyal« og sagde, at den undergravede hendes bestræbelser på at få Rusland til at underskrive. Kyoto-aftalen kan først træde i kraft, når Rusland har underskrevet den. Men selv om Rusland på grund af sin industrielle tilbagegang ikke behøver skære ned på sit udslip af kuldioxid og tværtimod kan tjene penge på at sælge kvoter til andre lande, har landet endnu ikke sagt ja til aftalen. EU's holdning har dog hidtil været, at Rusland før eller senere vil skrive under, og at EU står fast på de forpligtelser, man har indgået.

Kræver hurtigt russisk svar

Denne holdning søger Loyola de Palacio imidlertid at ændre. »Jeg kan ikke se, at den europæiske industri kan forpligte sig til en aftale, som pålægger de industrialiserede dele af verden at lægge byrder på deres industri – hvorpå de i 2008 vil være opdage, at Rusland endeligt siger nej til at skrive under,« har hun ifølge euobserver.com skrevet til EU's miljøministre den 2. marts. Efter Loyola de Palacios opfattelse bør man sætte Rusland stolen for døren og kræve, at landet underskriver Kyoto-aftalen inden en bestemt dato. Da russerne formentlig vil sige nej til et sådant krav, vil hendes stilling derved blive styrket. Margot Wallström er da heller ikke enig. »Man skal aldrig sætte absolutte frister for underskrivelse af internationale konventioner. Landene skal have den tid, der er nødvendig, for at de kan overveje tingene,« siger hun til den svenske avis Dagens Nyheter.