NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ved et møde i det engelske konservative parti onsdag den 29. oktober afsatte partiet den mislykkede leder, Iain Duncan Smith og sluttede derefter enstemmigt op om den tidligere indenrigsminister, Michael Howard, der som den eneste havde erklæret sig villig til at lede partiet.
Dermed har de konservative skiftet leder for tredje gang på mindre end seks år. Som Andrew Rawnsley i The Observer ondskabsfuldt skrev, har partiet skiftet ledere, som Henrik den Ottende skiftede koner.
Forskellen er blot, at de konservative ledere i modsætning til Henriks koner bliver ældre og ældre, siger Rawnsley. Mens William Hague var 36 år, da han blev valgt, og Iain Duncan Smith 47, er Michael Howard 62.
Forhindrede ØMU’en
Michael Howard har imidlertid den fordel frem for sine forgængere, at han både er en erfaren politiker og en fremragende debattør. Ingen er i tvivl om, at Labours leder, Tony Blair, vil møde hård modstand fra nu af og til det næste valg.
Michael Howard tilhører de konservatives højrefløj, hvad der efter manges mening vil gøre det svært for ham at erobre de stemmer, der skal sikre et regeringsskifte. Til gengæld kan han få støtte hos mange på grund af sin kritiske holdning til EU.
Howard er især modstander af Euroen, som han betragter som en stor fejltagelse. I sin tid som minister i John Majors konservative regering havde han væsentlig del af æren for, at England i Maastricht-traktaten blev fritaget for at erstatte Pundet med Euroen.
Får svært ved at vinde
Selvom Tony Blair er blevet upopulær på det seneste på grund af sin støtte til USA’s krig i Irak, forventer kun få, at Michael Howard kan slå ham ved næste valg.
Men mindre kan gøre det. Hovedopgaven er at undgå de ydmygende nederlag, som de konservative led ved valgene i 1997 og 2001, og at sikre, at partiet får flere mandater i Parlamentet.
Og for Euro-spørgsmålet kan Howards valg blive afgørende. Hvis de konservative går massivt imod Euroen, vil det være næsten umuligt for Tony Blair at vinde en afstemning om at indføre den. Det gælder især, fordi der også i Labour er mange modstandere af Euroen.