NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som omtalt på denne side slipper Frankrig og dermed også Tyskland sandsynligvis afsted med at have et offentligt underskud i 2004 på omkring 4 procent af bruttonationalproduktet, skønt den berygtede stabilitetspagt foreskriver, at underskuddet skal holdes under 3 procent.
Efter reglerne skulle de to lande betale en mærkbar bøde, men det tør man åbenbart ikke give dem. Dertil er de to lande for store og betydningsfulde. Derfor ser man bort fra de regler, som man ellers har håndhævet med stor nidkærhed.
Principielt er det naturligvis forkert, men det er godt for Europas økonomi. Forudsætningen for, at Frankrig og Tyskland kan komme af med deres underskud, er nemlig, at de i en overgangsperiode pumper ekstra penge ud og dermed skaber den vækst, som kan give vækst og øget beskæftigelse.
En sådan udpumpning af penge vil i første omgang forøge underskuddet, men det lønner sig. For når arbejdsløsheden falder, får staten og kommunerne øgede indtægter, samtidig med at udgiften til understøttelse falder.
Det oplevede Danmark i 1993, hvor Nyrups regering helt bevidst satte udgifterne i vejret, så Danmark fik et offentligt underskud på 3,2 procent. På få år blev arbejdsløsheden halveret, og pengene strømmede ind i de offentlige kasser, så Danmark nu har et stort offentligt overskud.
En overholdelse af Euro-landenes tåbelige stabilitetspagt vil gøre en sådan fornuftig politik umulig, og det er vel for meget forventet, at man finder på at lave den om. Så vi må være glade for, at vælgerne i september 2000 forhindrede, at vi kom til at deltage i dette vanvid.