NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Euratom-traktaten er ikke blevet revideret, siden den blevet vedtaget, og fremstår nu som en ren anakronisme – demokratisk set. Der er stærkt behov for en modernisering – også på grund af EU's meget ensidige energipolitik. 60 procent af EU's energiforskningsbudget går således til forskning i atomkraft.
Frankrig er uden sammenligning det mest atomkraftvenlige land i Europa. Det var således den tidligere franske præsident Giscard d´Estaing, der foreslog, at Euratom-aftalen skulle indgå direkte i EU-forfatningen.
Som nævnt endte det med, at den fælles samarbejdsaftale om atomenergi blev vedhæftet som en protokol til EU-traktaten. Det skal pointeres, at en protokol retsligt er lige så betydningsfuld som selve traktaten. Og det skal ligeledes pointeres, at protokollen blev vedføjet uden nogen form for demokratisk debat.
Af de seks lande, der i sin tid dannede EF, er det alene Frankrig, der ønsker at udbygge energiforsyningen med atomkraft. Blandt de nuværende 15 EU-lande er dog foruden Frankrig også Finland overordentlig atomkraftvenligt.
Og når udvidelsen har fundet sted, er tillige Litauen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Rumænien med på atomkraftvognen.
Samtidig er der i en række tilfælde gjort forsøg på, at de lån, som Euratom har beføjelser til at bevilge, kan bruges til færdiggørelse eller udbygning af atomkraftværker.
Dette er i klar strid med formålsbeskrivelsen i Euratom-trakten, hvor det slås fast, at disse lån er øremærket til at forbedre sikkerheden på atomkraftværker samt til atomkraftforskning.
Euratom-traktaten er kort sagt en anakronisme – en demokratisk dinosaur i det moderne Europa. Derfor skal den gøres nutidig.
Målet med revisionen af Euratom-traktaten er at få fjernet kravet om enstemmighed, som vil gøre al beslutningstagen helt umulig i forbindelse med yderligere 10 lande som medlemmer af EU, samt at der ikke sker principielle ændringer i, hvad lånene kan anvendes til.
Pengene bliver på papiret givet til at fremme sikkerheden på værket, men da værket er et canadisk bygget atomkraftværk, er der ingen fornuftsgrunde til at give støtte til at bringe netop dette værk op på vestlig sikkerhedsstandard. Og går man dette projekt efter i sømmene, er der reelt tale om lån til en udvidelse af et eksisterende atomværk.
Der er således ikke tale om at se spøgelser ved højlys dag, men en konkret mistanke om at Kommissionen i praksis forsøger at overføre lån til nybygning eller udbygning af eksisterende atomkraftværker. Og det i endnu større omfang end hidtil, hvis lånerammen udvides.
Hidtil har lånene været bevilget til at forbedre sikkerheden ved eller effektiviteten af atomkraftværker. Men Frankrig, Finland og Litauen arbejder aktivt for, at lånene tillige kan anvendes til opførelse af nye atomkraftværker.
I folketinget siger en række af energiordførerne samt udenrigsminister Per Stig Møller, at de er modstandere af en udvidelse af lånerammen, hvis det drejer sig om at bygge nye atomkraftværker. De energipolitiske ordførere er derimod positive over for en udvidelse af lånerammen, hvis det handler om sikkerheden på eksisterende atomkraftværker.
Det kan lyde som et tilforladeligt synspunkt, men kan i praksis være problematisk, fordi Euratom er en forholdsvis selvstændig og selvkørende institution. Hvis landene siger ja til at udvide lånerammen, skal Kommissionen tage stilling til den konkrete anvendelse uden at være udsat for yderligere politisk kontrol.
I skrivende stund (april 2004) er SFs forslag om at anbefale en revision af Euratom-traktaten til behandling i Europa-udvalget. Samtidig har en række grønne organisationer henvendt sig til den danske kommissær Poul Nielson for gennem ham at hindre færdiggørelsen af endnu et farligt, forurenende atomkraftværk, denne gang Cernavoda 2 i Rumænien.
Hans Pedersen er redaktør af tidsskriftet »Vedvarende energi og miljø«, og artiklen er taget fra nr. 2, 2004, der er et særnummer om atomkraft.
Bladet kan bestilles på telefon 86 76 04 44 eller tidsskrift@VedvarendeEnergi.dk