ARTIKLER


EU vil terrorsikre lastbiler

I EU’s indsats mod terror er der indført skarpere overvågning af både fly og skibe. Nu er turen kommet til landtransporten. Og planerne skyder langt over målet, mener Michael Svane fra brancheforeningen Dansk Transport og Logistik.
Af Brigitte Alfter
19. maj 2004

Afskaf alle lastbiler med presenninger – nogen kunne finde på at stjæle noget fra dem eller putte noget farligt i. Tjek hver chauffør for hans identitet og forhistorie. Overvåg trafikknudepunkter som broer og tunneller. Og følg hver enkel lastbils vej med oplysninger om, hvad lasten indeholder, hvor den kører fra og til og ad hvilken vej, samt hvem der ejer og hvem der sender lasten.

Med dette nærmer du dig et billede af, hvad EU-kommissionen forestiller sig for at sikre landevejs- og jernbanetrafikken mod terror.

De nye idéer fremgår af et såkaldt konsultationspapir, som lige nu er til høring hos regeringer og organisationer. Og forslagene skyder langt over målet, mener Michael Svane, der er direktør i brancheforeningen Dansk Transport og Logistik, DTL.

»Der er millioner af transporter hver dag, hver time. Jo mere fintmasket sikkerheden bliver, jo sværere bliver det for os at opretholde velfungerende daglige transporter,« siger han til Notat.

Selvfølgelig er det vigtigt at tænke på sikkerheden – også i forbindelse med faren for terror. Som eksempel nævner han transport af kemikalier.

»Meget vil vi ofre på sikkerhedens alter. Men det her er at skyde langt over målet,« mener han.

Kommissionens idé om at tjekke hver eneste forsendelse vil simpelthen »ikke kunne lade sig gøre«, siger han.

Konsultationspapiret er blot allerførste skridt i planlægningen – og der må forventes alvorlig modstand mod nogle af idéerne. DTL er lige nu ved at udarbejde sit høringssvar, men Michael Svane er også i kontakt med den europæiske sammenslutning for transportbranchen, der vil arbejde på sagen i Bruxelles.

Plan mod terror drives videre

Når lastbiler fremover skal plomberes og færger udstyres med sorte bokse, så er det alt sammen led i EU’s kamp mod terror.

Det fremgår af det konsultationspapir om sikring af vejtransport mod terror, som Kommissionen har sendt til regeringer og transportorganisationer.

Papiret understreger, hvor vigtigt det er at lave en fælles terrorsikring af hensyn til både sikkerheden og for ikke at forvride konkurrencen.

Kommissionen har efter terrorangrebet i USA i september 2001 sikret flytrafikken gennem en særlig forordning fra 2002, sejladsen gennem et direktiv om sikkerhed i havne samt krav om sikkerhedsudstyr på skibe – blandt andet det såkaldte AIS-system (se artiklen EU-sikkerhed dyr for småfærger).

Endelig skal toldmyndighederne ved de ydre grænser tage sig mere af sikkerheden fremover.

Dermed er turen nu kommet til landtransporten.

Skal være lige dyrt for alle

EU-kommissionen forestiller sig en strengere kontrol af lastbiler, chauffører og varer samt en tæt overvågning af »nøgle-punkter for transport infrastrukturen« såsom store stationer, banelinjer, sluser, broer og tunneller.

Konsultationspapiret nævner ikke mindst hensynet til konkurrencen som en vigtig årsag til at også jernbane- og vejtransporten skal terrorsikres.

»Hvor sejlads konkurrerer med vejtransport, og vejtransport ikke er tvunget til at indføre passende sikkerhedsforanstaltninger, vil vejtransportens konkurrenceevne blive forbedret på grundlaget af en dårligere sikkerhed,« skriver Kommissionen i papiret.

Papiret nævner også, at EU’s strategi for transportsikkerhed, der blev indført efter terrorangrebene i New York i september 2001, allerede fungerer for fly- og skibstrafikken.

Absurde konkurrenceregler

»Vi har altid ønsket lige konkurrence vilkår. Jeg har stor forståelse for, at de trækker konkurrencen af stalden. Men hvis det er en sikkerhedsvurdering, man anlægger, så kan det føre til særlige krav ved flytransport, som ikke gælder ved biler,« siger direktør i brancheforeningen Dansk Transport og Logistik, DTL, Michael Svane.

En lastbil, der udleverer varer i Storkøbenhavn, vil næppe kunne misbruges til så alvorlige angreb, som et fly kan, forklarer DTL-direktøren.

»Man skal ikke trække konkurrencespørgsmålet så langt, at det bliver absurd,« siger han.

Michael Svane frygter, at tidsplanen også for de europæiske sikkerhedsforanstaltninger i høj grad afhænger af amerikanske krav. »Spørgsmålet er, om Europa er i stand til at fastlægge en egen tidslinje,« siger han. Men det er klart, at så omfattende sikkerhedsforskrifter ikke kan indføres fra den ene dag til den anden, siger Michael Svane.

EU-sikkerhed dyr for småfærger

Nye regler om sikkerhedsudstyr til skibe er dyr for de danske småfærger. Ifølge et nyt direktiv skal alle skibe over 300 tons fra 5. februar have installeret et såkaldt AIS system, en slags ’sort boks’, som hele tiden automatisk sender signaler om, hvor skibet befinder sig, dets kurs og eventuel også oplysninger om lasten.

Signalerne kan opfanges både af andre skibe og fra land. Det koster 40.000 at installere ’dimsen’, og det er dyrt for de danske småfærger, der ligger over vægtgrænsen på 300 tons.

»Det er vel ikke værre end alt muligt andet, der kommer fra EU, men nogle gange tager man sig lidt til hovedet. Hvad skal vi bruge det til?« spørger Torben Condrup fra bestyrelsen i foreningen for Danske Småfærger.

Torben Condrup selv sejler Udbyhøj-færgen for Randers Færgefart hen over Randers Fjord,

Et led i terrorsikring

Det nye system skal først og fremmest forhindre sammenstød, men det gør det også muligt at overvåge skibe – ligesom fly. Condrup selv slipper for at skulle installere systemet, da hans færge er for lille, men nogle andre medlemmer af Småfærgernes forening skal.

Selv om direktivet om AIS-systemet ifølge Søfartsstyrelsen og et nyligt ministersvar fra erhvervsminister Bendt Bendtsen intet har med terrorsikring at gøre, fordi forslaget stammer fra før terrorangrebet i USA i september 2001, fortæller EU’s konsultationspapir en anden historie. Her er AIS-systemet udtrykkeligt nævnt som led i EU’s kamp mod terror.