ARTIKLER


EU vil nu forske i overvågning

EU's udgifter til forberedelse vil ligge på knap 500 millioner kroner. Fra 2007 satser EU på at have et egentligt program til forskning i sikkerhed. Kritikere er bekymrede.
Af Brigitte Alfter
7. maj 2004

EU vil forske i overvågning. Målet er beskyttelse mod terrorisme og en bedre udveksling af informationer. Midlerne er – hvis man nærlæser ideerne til projekterne – overvågning.

Foreløbig skal der bruges 65 millioner euro eller 482 millioner kroner på forberedelserne til et fælles forskningskoncept. Fra 2007 skal der gives en »passende« finansiering til selve det »Europæiske sikkerheds forskningsprogram.« Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kommissionen.

Men kritikerne er allerede på banen: Det minder om Big Brother i George Orwells »1984«, lyder dommen. Nærlæser man de projektområder, der er foreslået i udkastet bag pressemeddelelsen, står overvågning og kommunikation da også centralt.

Personovervågning

I forberedelsesfasen skal der lægges vægt på fem områder: Forbedring af beredskabet, forbedring af sikkerhed og beskyttelsen af netværkssystemer, beskyttelse mod terrorisme, bedre krisehåndtering samt integration af kommunikationssystemerne. Blandt redskaberne er overvågning af enkelte personer.

Projektet skal eksempelvis dokumentere, at det er »passende og acceptabelt« at bruge redskaber til »mærkning, sporing og efterforskning«.

Det skal også vise, at man kan bruge sensorer, der gør det muligt at »finde, identificere og følge bevægelserne af mobile værdier, goder og personer inklusive smart dokumentation (såsom biometriske kendetegn og automatiske chips med positioner)«.

Men det er ikke kun enkelte personer og varer, der skal overvåges. Forskningen skal også beskæftige sig med, hvordan EU’s ydre grænse kan sikres bedre – især i de nye EU-lande. Der skal udvikles midler til at beskytte »offentlig, privat og regeringsejet infrastruktur«, og informations- og kontrolsystemer skal styrkes. Det skal ske både fra jorden og via satellitter.

Kritik fra Statewatch

Udkastet møder alvorlig kritik fra den britiske borgerrettighedsorganisation Statewatch.

»Prisen for sikkerheden for borgerne i EU er, at de vil blive bedt om at ofre deres privatliv og deres demokratiske kultur i sikkerhedens og statens interesse. Brug af telefon og internet, alle rejser, alt tøj og alle varer og hvert menneskes bevægelse vil blive overvåget og noteret under påskud af, at man vil bevare demokratiet,« skriver Statewatch's leder, Tony Bunyan, i en kommentar.

Har oprettet ekspertgruppe

For at få et mere langsigtet perspektiv er der oprettet en ekspertgruppe »af højtstående personligheder«. Ifølge det danske medlem, den konservative Christian Rovsing, har gruppen været i gang i mellem et halvt og trekvart år. Under ledelse af kommissærerne for forskning og for informationsteknologi skal gruppen dette forår fremlægge en rapport, der skal danne grundlag for EU’s fremtidige forskningsprogrammer på sikkerhedsområdet.

Gruppen består foruden af Rovsing og kommissærerne af repræsentanter for store selskaber, forskningsinstitutioner, forsvarsministerier og EU-Parlamentet, fremgår det af oplysninger fra websiden Intelligence Online.

Gruppen er ved at lægge sidste hånd på rapporten, der ventes færdig i slutningen af denne måned, fortæller Christian Rovsing.

»Handler om teknologi«

Til kritikken af den megen overvågning siger han: »Sådan som jeg læser det, handler det om at udvikle en teknologi, så vi kan beskytte os.« Konkret mener han, at der er behov for, at myndighederne hurtigt og enkelt kan tale sammen, når der f.eks. sker et jordskælv. Man skal også have overblik over eksperter, hvis der sker et bio-terror angreb, siger han til Notat.

Se Kommissionens forskningsplaner på http://www.europa.eu.int/eur-lex/pri/da/dpi/cnc/doc/2004/com2004_0072da01.doc

Se ekspertgruppens medlemmer på

http://www.intelligenceonline.com/NETWORKS/FILES/468/468.asp?rub=networks