NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den EU-entusiastiske holdning kan man finde hos regeringskritiske såvel som loyale organisationer, men også blandt tyrkere der ikke nødvendigvis ser EU-medlemskab som et mål i sig:
Årsagen er at selve tilnærmelsen til EU har medført forbedringer, og en styrkelse af det civile tyrkiske samfund.
Industri- og erhvervsorganisationer er for EU-medlemskab, ligesom store dele af den i og for sig svagelige fagbevægelse.
Kurder og andre etniske minoritetsgrupper er for.
Aleviter, en shia-lignende gren af Islam som menes at omfatte 12-20 millioner, ofte politisk venstreorienterede, tyrkere er for. Aleviter har følt sig undertrykt af staten, og til dels af det sunnimuslimske flertal.
Det er i og for sig ikke vanskeligt at finde kritik af EU-systemet for dobbeltmoral, udpresning, og arrogance overfor Tyrkiet, men der har hidtil kun resulteret i en svagelig kritik af den officielle EU-linje.
Hvor langt Tyrkiet er gået i formel EU-tilpasning kan illustreres af en ændring af forfatningen, vedtaget i maj 2004.
Lovændringen indebærer at i tilfælde af konflikt mellem "internationale og Europæiske aftaler" og tyrkisk lov, skal tyrkiske domstole sætte den tyrkiske lov til side. I Danmark vil det tilsvarende gælde ved eventuelle brud mod den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Men ved konflikt mellem EU-ret og dansk grundlov rangerer grundloven højest. Det slog Højesteret fast i sin dom om Maastrichttraktaten.