NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hun og tre andre kurdiske politiker blev i 1994 dømt til 15 års fængsel for støtte til det daværende PKK – Det Kurdiske Arbejderparti, som førte en væbnet kamp mod den tyrkiske regering.
Da en sikkerhedsdomstol i Ankara i sidste uge genoptog sagen, blev resultatet, at de fire kurdere skal aftjene hele deres straf. Dagen derpå blev den afgørelse fordømt af EU-parlamentet.
Men EU har problemer med sin argumentation, påpeger Bent Hindrup Andersen fra JuniBevægelsen, som fulgte retssagen i Ankara.
»Nu gælder det om få taget kurderledernes parti Kongra Gel af EU's terrorliste. Ellers beder man i realiteten Tyrkiet om at løslade terrorister,« siger han.
PKK blev imidlertid opløst, og i november 2003 oprettedes et nyt kurdisk parti. Det fik navnet Kongra-Gel – Den Kurdiske Folkekongres.
Kongra-Gel gik i modsætning til PKK ikke ind for væbnet kamp, og man krævede heller ikke en selvstændig kurdisk stat. Men de tyrkiske myndigheder hævder, at Kongra-Gel blot er en videreføring af PKK. Derfor fastholdt domstolen i Ankara fængselsdommen over de fire kurdere.
Og de får faktisk støtte fra EU. For den 2. april i år satte EU lighedstegn mellem Kongra-Gel og PKK og optog derfor Kongra-Gel på sin liste over terroristorganisationer.
»Man kan sige, at Kongra-Gel forholder sig til PKK som det irske parti Sinn Fein til IRA,« siger Bent Hindrup, som mener, at EU´s terrorstempling af Kongra-Gel er et resultat af amerikanske ønsker.
Bent Hindrup peger på, at beslutningen om at udnævne Kongra-Gel til en terrorristorganisation er truffet efter indstilling fra en arbejdsgruppe, hvor hvert medlemsland har tre deltagere. Da beslutningen er sket enstemmigt, har den danske regering derfor et medansvar for den.
AKP har flertal i Parlamentet, men da afstemningen er hemmelig, kan det ikke med sikkerhed siges, hvordan den vil falde ud.