NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den tyrkiske republik i det nordlige Cypern blev oprettet, efter at Tyrkiet i 1974 havde besat de 38 procent nordlige dele af øen. Men staten er kun anerkendt af Tyrkiet, og levevilkårene er langt dårligere end i det sydlige Cypern.
Derfor gik både FN og EU ind for en folkeafstemning, der skulle føre til forening af øen, men et stort flertal af den græske befolkning på den sydlige del af øen stemte nej.
Til gengæld stemte et flertal af de tyrkiske cyprioter ja, og de fik da også løfte fra EU om at få en god behandling, selvom de ikke i første omgang kunne blive medlem af EU.
Dette løfte er ikke blevet holdt, siger Mehmet Ali Talat. Han peger blandt andet på, at det ikke har været muligt at få en flyrute fra det nordlige Cypern til London, og at det ikke er muligt for firmaer på den nordlige del af øen at handle direkte med EU.