NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Partierne skal være repræsenteret i mindst en fjerdedel af EU’s medlemslande, før de kan få økonomisk støtte fra den årlige pulje på omkring 62 millioner kroner. Det resulterer i at hverken Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU eller JuniBevægelsen kan få støtte selv om de har medlemmer i EU-Parlamentet.
Støtten favoriserer de store og det betyder at Socialdemokraterne, Venstre, de Konservative og de Radikale kan få penge gennem deres europæiske samarbejdsorganisationer.
Danmark stemte sammen med Italien og 0strig imod aftalen men blev underkendt da beslutningen blev truffet med kvalificeret flertal.
»Vi mener ikke, at man skal støtte partier, og hvis man absolut gør det, skal man i hvert fald ikke filtrere nogen fra. Men vi var altså i skrigende mindretal«siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Jyllands-Posten.
Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen var ikke glad for aftalen. »Vi er imod at der gives EU-midler til kunstige EU-partier. Tanken er, at europæiske partier skal tage over og gøre de nationale partier til lokale filialer«, siger han.