NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
BRUXELLES (det ny NOTAT)
EU skal styrke sin militære kapacitet, og der kan også blive oprettet en fælles kommandostruktur. Men EU skal ikke overtage de gensidige forsvarsforpligtelser, som NATO-landene har med hinanden – heller ikke for de lande, som måske vil indgå et forstærket militært samarbejde.
Det blev den uofficielle konklusion på EU-topmødet i Bruxelles, hvilket i praksis er en afvisning af konventets forslag om en forsvarsunion med gensidige forpligtelser (artikel 40.6 og 40.7 i konventsforslagets første del).
Disse to artikler må derfor skrives om, konkluderede EU-formanden Silvio Berlusconi, ifølge uofficielle referater fra mødet.
Blev ikke skrevet ned
Den konklusion kan dog ikke læses nogen steder, da forsvarsdiskussionen blev holdt, mens regeringscheferne spiste middag, efter at forhandlingerne indenfor regeringskonferencen formelt var afsluttet.
Alligevel blev den foreløbige afklaring om det fremtidige forsvar det mest konkrete resultat af Bruxellesmødet sidste uge.
EU skal nu køre videre ad det udlagte spor for at oprette en indsatsstyrke i de situationer, hvor NATO ikke kan eller vil gribe ind.
Men militæropgaver i EU-regi skal ikke opfattes som en udfordring af USA. Samarbejdet mellem EU-landene skal således ikke bygge på den musketéred, som er en grundpille for NATO-samarbejdet – at et angreb på ét land skal opfattes som et angreb på alle.
EU’s militære ambitioner skal snarere forstås som et ønske om at kunne handle alle andre steder i verden end netop i Europa.
Kun to lande støttede
Bag afvisningen af, at EU på et tidspunkt skal kunne erstatte NATO, stod et forbund af NATO-venner og alliancefrie lande. Begge lejre er skeptiske overfor de vidtgående fransk-tyske forsvarsplaner, om end af forskellige årsager.
Tyskland og Frankrig havde på mødet kun støtte fra Belgien og Luxembourg.
Forlydender om britisk opbakning til de fire landes forsvarsinitiativ havde i forvejen udløst en skarp amerikansk reaktion med krav om et opklarende hastemøde i NATO.
Men med opklaringen rundt om spisebordet mente deltagerne fra de forskellige lejre ikke, at der er tale om at udfordre USA.
»Der tegner sig nu en meget bred enighed om, at der ikke skal indarbejdes en sikkerhedsgaranti (som i NATO’s artikel 5 om gensidigt forsvar – red). Hvis USA havde været med til mødet, ville landet have oplevet, at der ikke er nogen grund til bekymring,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen.
»Det rigtigt vanskelige spørgsmål om, hvordan magten skal fordeles (i Ministerrådet og Kommissionen – red.) står tilbage. Men jeg er lidt mere optimistisk, efter at det er gået så forholdsvis let med forsvarsspørgsmålet,« sagde den svenske statsminister Göran Persson.
Hvad andre mente
Andre topmødedeltagere lagde vægt på, at den militære dimension ikke er svækket, den skal bare ikke udformes i konkurrence med USA, Javier Solana, EU’s »høje repræsentant« indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik sagde »Der har været en masse larm om denne sag. Men kendsgerningerne er, at alle er enige om at øge EU’s forsvarskapacitet, ligesom de er enige om, at et struktureret samarbejde er en god ting, og at der ikke vil ske nogen skade med forholdet til NATO.«
EU-formanden Silvio Berlusconi slog en lignende tone an.
»Jeg tror ikke, at man kan forestille sig, at Europa kan spille en international rolle uden en militær kapacitet. Vi er nødt til at påtage os dette ansvar. Det har USA længe opfordret os til, så det er der intet nyt i,« sagde han.