EU kan komme i konflikt med grundloven

En række topjurister peger på, at den kommende EU-forfatning kan blive så vidtrækkende, at Grundloven skal ændres før forfatningen kan træde i kraft. Og det kan blive svært.
Af Staffan Dahllöf
18. juni 2004

Hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen troede, at løftet om en folkeafstemning om den kommende EU-forfatning var tilstrækkeligt til at holde gemytterne i ro om den sag, så har han gjort regning uden vært. Det store spørgsmål er nu hvilken folkeafstemning, det skal være. Statsministerens foreløbige svar er ”den sædvanlige”.

Det indebærer folkeafstemning efter grundlovens § 20 – den paragraf som siger, at rigets myndigheder kan overlade beføjelser i ”nærmere bestemt omfang” til mellemfolkelige myndigheder. Det sker gennem en lov vedtaget af fem sjettedele i Folketinget eller med almindeligt flertal i Folketinget suppleret med et flertal ved en folkeafstemning.

Men flere og flere af de retslærde i universitets- og organisationsverden er kommet i tvivl. De mener, at ændringer, som Konventet lægger op til, går dybere end tidligere traktatændringer i EF- og EU-historien.

 

Undersøgelse afvist
Hvis kritikken trænger igennem, kan konsekvenserne række langt.
En grundlovsændring, som kritikerne mener, eller frygter, kan blive nødvendig, vil være en omfattende øvelse efter grundlovens § 88. En sådan kræver først et ændringsforslag vedtaget af Folketinget.

Derefter udskrives nyvalg. Og efter valget vedtages den samme grundlovsændring en gang til.
Endelig skal ændringen sendes ud til folkeafstemning – hvor mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede skal stemme ja til forandringen.

Chancen eller risikoen for, at en sådan grundlovsændring kan gennemføres med det udtalte formål at forankre Danmarks stilling som underordnet EU, er næppe særlig stor.

Det er nok også forklaringen på, at statsministeren hidtil har afvist opfordringen fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup om en uvildig juridisk undersøgelse af konfliktfladerne mellem forfatningstraktaten og den danske grundlov.

De mulige konflikter mellem Grundloven og EU-grundloven

Danmark mister en kommissær
· Hvis Kommissionen kun får 15 medlemmer med stemmeret, overlader Danmark beføjelser til et organ, som til tider ikke vil have dansk deltagelse. En rotationsordning i Kommissionen er også i strid med EU’s eget lighedsprincip (Peter L. Vesterdorf, kontorchef i Håndværksrådet, Ole Krarup, professor i retsvidenskab og medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU).

 

Præsident med beføjelser
· Hvis en EU-præsident (formand) får selvstændige beføjelser, vil det ikke være nok at overlade kompetence ved hjælp af grundlovens § 20, hvor beføjelser kun kan overlades i ”nærmere bestemt omfang” (Peter L. Vesterdorf).

 

Rettighedscharter bliver bindende
· EU’s Domstol vil blive højeste fortolker af rettigheder, som i dag fortolkes af Højesteret og af rettigheder, som slet ikke omfattes af den danske grundlov. Grundloven vil blive overhalet af Unionstraktaten og visne væk (Ole Krarup, Henning Koch, professor i forfatningsret, Henrik Zahle, professor i statsret, og til dels Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret).
· Retten til domstolsprøvelse af danske myndigheders afgørelser bliver sat til side (Ole Krarup).
· Folkekirken kan ikke opretholde status som statskirke (Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet for Junibevægelsen).

 

Beskatningsret og budgetbeføjelser
· Hvis EU får selvstændig beskatningsret og/eller de enkelte medlemslande taber kontrollen over EU-budgettet, overskrides dansk grundlov (Peter L. Vesterdorf).

 

EU-rettens forrang
· EU-rettens forrang og Unionens enekompetence på en række områder kommer i konflikt med Danmarks afståelse af beføjelser i ”nærmere bestemt omfang”.  (Jens-Peter Bonde, Peter Skaarup, medlem af Folketinget og EU-Konventet, Dansk Folkeparti)

 

Unionen og nationen
· Med EU som juridisk person med eneret til at indgå internationale aftaler er Danmark ikke længere en rigtig stat (Jens-Peter Bonde).
· Med fælles strafferet og flertalsafgørelser som hovedreglen  udviskes det mellemstatslige samarbejde til fordel for den overstatslige Union (Ole Krarup, Jens-Peter Bonde, advokat i ’Grundlovssagen’, Christian Harlang).
· Grundloven tillader kun afståelse af suverænitet til en mellemfolkelig organisation (hvor Danmark deltager) – ikke til en anden stat (Peter L. Vesterdorf, m.fl.).
· Den kommende forfatningstraktat må ikke kunne ændres uden dansk ratificering (vetoret) – EU må ikke give sig selv nye kompetencer (Peter L. Vesterdorf, m.fl.).
· Grundloven tager ikke højde for, om Danmark er en selvstændig stat eller del af en Union (Henrik Zahle, Henning Koch).

 

Gammelkendt konflikt
Kritikpunkterne ovenfor bygger i sagens natur på det hidtil foreløbige forslag fra Konventet. Det vil ikke nødvendigvis blive det endelige resultat af den kommende regeringskonference. F.eks. er den fremtidige EU-præsidents magt allerede kraftigt på retur. 
På flere af kritikpunkterne findes der også retslærde, som mener noget andet end kritikerne.
For eksempel mener Jens Peter Christensen, professor i offentlig ret, ikke, at forfatningsforslaget indeholder noget grundlæggende nyt i strid med den danske grundlov,
Han og andre påpeger også, at spørgsmålet om EU-rettens forrang er en gammelkendt konflikt, hvor Højesteret i den sidste ende vil trække den afgørende linje i sandet.
Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret, hører til dem som mener, at Konventets forslag mere trækker i retning af en nationalstaternes union, men han var samtidigt en af de første, som for et par år siden advarede om, at Charteret om grundlæggende rettigheder vil give problemer i forholdet mellem Unionen og nationen.