EU-forbehold gælder også Norden

Regeringen har udvidet det retlige forbehold i EU til at omfatte det nordiske samarbejde. Udlændinge fra ikke EU-lande skal stilles ringere i Danmark end i andre nordiske lande.
Af Staffan Dahllöf
8. maj 2004

Afrikanere, asiater, amerikanere og andre udlændinge fra ikke-EU-lande får ikke den samme ret til familieydelser, a-kasseerstatning eller pension i Danmark, som de vil få efter tilsvarende regler i Norge, Sverige, Finland eller Island.

Den danske regering har på egen hånd – og uden at konsultere Folketinget – valgt, at Danmark skal have et forbehold for en ny nordisk socialkonvention.

»Juridisk set er der intet til hinder for, at Danmark deltager fuldt ud i den nordiske konvention. Men politisk har regeringen ment, at det er mest praktisk, at borgere fra lande uden for EU ikke får en anden behandling i Norden, end de gør i EU,« siger socialminister Henriette Kjær (konservativ).

»Politisk klogt«

Socialministerens forklaring faldt på et åbent møde med Nordisk Råds danske delegation i sidste uge.

Sammen med Henriette Kjær deltog trafikminister Flemming Hansen, der også er minister for nordisk samarbejde. De to konservative ministre blev på mødet bedt om at forklare den danske enegang i Norden.

Line Barfod, Enhedslisten, Ole Stavad, Socialdemokraterne, og den radikale Elisabeth Arnold slog fast, at det danske forbehold er en rent politisk beslutning. Det retlige EU-forbehold har intet juridisk grundlag, selv om det i dokumenter fra Nordisk Råd fremstår, som om det er tilfældet.

»Vi mener, at forbeholdet er en politisk klog beslutning, og har ikke forestillet os, at det kunne opfattes som et problem,« sagde Henriette Kjær.

Det blev hun stærkt kritiseret for.

Skal vi nedlægge Nordisk Råd?

»Hvis regeringen ikke ønsker en forskellig retstilstand i EU og Norden, hvad skal vi så med det nordiske samarbejde? Hvornår skal vi nedlægge Nordisk Råd?« spurgte Ole Stavad.

Regeringens forsvar er, at den nye nordiske konvention er baseret på forandringer af en 33 år gammel EU-forordning om sociale ydelser til rejsende arbejdstagere – forordning 1408 fra 1971.

I sin oprindelige version er denne forordning fuldt ud gældende i Danmark. Men en EU-beslutning sidste år om, at forordningen også skal omfatte borgere fra lande uden for EU, er på grund af det retlige danske forbehold truffet uden dansk deltagelse og binder derfor ikke Danmark.

Vil få parallel aftale

Regeringen har så brugt forbeholdet mod flertalsafgørelser i retlige anliggender i EU til også at omfatte indholdet i den aktuelle beslutning i en nordisk sammenhæng

De helt konkrete konsekvenser af den danske enegang kunne socialminister Henriette Kjær ikke gøre rede for, men hun lovede at skaffe en redegørelse fra sine embedsmænd om sagen.

Til NOTAT siger ministeren, at hun kan tænke sig en parallel aftale med EU om den omarbejdede forordning, så den vil komme til at gælde fuldt ud i Danmark. Dermed vil den danske enegang i Norden forsvinde.

»Det er regeringens ønske, men vi skal først regne på de økonomiske konsekvenser, inden vi går videre med sagen,« siger Henriette Kjær.