NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den estiske afstemning om EU den 14. september kom ikke til at afvige så meget fra de øvrige ansøgerlandes afstemninger, som man havde ventet.
66,9 procent stemte ja, mens kun 33,1 procent stemte nej. Valgdeltagelsen var cirka 67 procent.
For modstanden var det skuffende, eftersom begejstringen for EU i Estland er begrænset, og flere meningsmålinger havde vist nærmest dødt løb mellem tilhængere og modstandere.
Store omkostninger
Estland har siden frigørelsen af Sovjetunionen i 1991 haft en udvikling, der af mange er betegnet som »dynamisk«. Det er rigtigt i den forstand at der har været foretaget en voldsom liberalisering og afvikling af toldsatser og statslige institutioner.
Denne politik har gjort det let at tiltrække udenlandske investeringer, men det har ikke været uden omkostninger.
Samtlige estiske banker er på udenlandske hænder, og det samme gælder en stor del af industrien. Og opløsningen af Sovjetunionen har betydet at de estiske landmænd har mistet det givtige marked de havde mod øst.
Og da man på grundlag af aftaler med EU indfører udenlandske fødevarer i stort omfang, er den estiske landbrugsproduktion faldet til omkring en tredjedel af hvad den var før 1990.
Antallet af beskæftigede er samtidig faldet med cirka 25 procent. Hvor der i Sovjettiden var fuld beskæftigelse, er der i dag en betydelig arbejdsløshed.
Et ulige styrkeforhold
Forringelsen af esternes økonomiske situation er uden tvivl en væsentlig del0 af forklaringen på at esterne længe var så tøvende over for medlemskabet af EU.
Det kom dog ikke til at præge selve afstemningen, vel først og fremmest fordi styrkeforholdet mellem tilhængere og modstandere var så ulige som det var. I byerne hang stort set udelukkende valgplakater, taxierne kørte med anbefaling af EU, og i aviserne og på TV fik esterne det samme budskab: stem ja.
I sidste ende turde de færreste stemme nej – selvom de nok gerne ville have gjort det.