NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU og ulandene. TV-udsendelsen »Den dyre støtte« har chokeret mange, fordi den så klart viser, hvor skadelig EU's landbrugsstøtte er. Men forholdene forbedres ikke.
Af Staffan Dahllöf
EU giver sine landmænd støtte til at eksportere deres varer til lave priser, hvad der er til stor skade for bønderne i ulandene. Samtidig forhindrer man med høje toldsatser, at bønderne i ulandene kan få en eksport i gang til EU.
Det rammer blandt andet dyrkere af sukkerrør i Sydafrika og mælkebønder i Caraibien.
Det viste DR-udsendelsen »Den dyre støtte« med en række konkrete og chokerende eksempler på virkningerne af EU's politik.
Bønder i Den Tredje Verden bliver udkonkurrerede af EU-støttede landbrugsvarer på hjemmebane, men har ingen mulighed for at sælge varer på det europæiske marked.
Reaktionerne kom prompte:
»Der er ingen tvivl om, at udsendelsen om den dyre støtte har rystet mange. Der vil komme mange udmeldinger om, at nu skal der også ske noget med den landbrugsstøtte,« sagde Bent Hindrup Andersen fra Junibevægelsen.
Men intet tyder desværre på, at situationen vil blive forbedret. Der er ingen afgørende forandring på vej for EU´s landbrugspolitik.
Formålene er (her noget forkortet):
– at forøge landbrugets produktivitet
– at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster
– at stabilisere markederne
– at sikre forsyninger
– at sikre forbrugerne rimelige priser.
Teoretisk set vil disse formål kunne laves om, nu når hele grundlaget for EU's politikområder er åbne for forhandlinger i regeringskonferencen om en EU-forfatning.
Det foreslår JuniBevægelsen stadig, at man gør, og man opfordrer regeringen til at prøve påny, nu hvor regeringskonferencen er åbnet igen.
Der er dog kun få tegn på, at de genstartede forhandlinger vil kunne bruges til en virkelig omlægning af landbrugspolitikken.
Det er ingen tilfældighed, at hverken EU-konventet eller den midlertidigt afbrudte regeringskonference har flyttet så meget som et komma med hensyn til landbrugspolitikkens mål.
Det ligger ikke i de tunge medlemslandes interesse.
Landmændene skal også kunne få penge til for eksempel naturpleje eller omlægning af marker til golfbaner. Det er den omlægning, som landbrugsminister Mariann Fischer Boel for dansk vedkommende vil indlede ved det kommende årsskifte.
Men støttepolitikkens økonomiske rammer blev i praksis låst fast på en suite på Hotel Conrad i Bruxelles i oktober 2002.
Her blev Frankrigs præsident Jacques Chirac og den tyske forbundskansler Gerhard Schröder enige om betingelserne for udvidelsen af EU – en enighed som rygtet vil vide blev hjulpet på vej af god fransk vin til den tyske kansler.
Samtidigt skulle landbrugsstøtten til de »gamle« medlemslande låses fast på niveauet for 2006 og reguleres op med en procent om året til og med 2013.
Denne aftale blev efter nogle indvendinger accepteret af de andre regeringschefer, som var samlede til efterårstopmøde, og den blev nedfældet i konklusionerne fra topmødet.
Derefter var vejen banet for den store udvidelsesbeslutning på topmødet i København to måneder senere.
Men herefter var også niveauet på EU´s landbrugsstøtte låst fast for de kommende elleve år.
I artiklen blev det oplyst, at Arla – som i Den Dominikanske Republik går under navnet Milex – alene i 2003 fik 70 millioner kroner af EU til at sælge mælkepulver for.
Resultatet af Arlas underbudspolitik er, at den tidligere så blomstrende dominikanske mælkeproduktion nu ligger i ruiner, og at mange af landets bønder må aflive deres køer, fordi de ikke kan klare sig i den ulige konkurrence.