NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»At vi skal yde en kvalitetsmæssig høj indsats i Afghanistan, i Somalia, i Gibraltar-strædet eller i Georgien er ikke kun sandsynligt, det er de militære styrkers virkelighed. Vi må endda regne med, at det i visse situationer kan blive nødvendigt at gennemtvinge en fred.«
Disse ord kom fra den tyske forsvarschef, general Wolfgang Schneiderhan, på et møde i Berlin den 25. maj 2004.
Mødet, som blev overværet af adskillige generaler og politikere, mundede ud i et almindeligt ønske om at fastholde værnepligten. Det fik forsvarschefen til at uddybe de opgaver, de værnepligtige skulle have.
Netop dette forhold er blevet grundlæggende forandret. Sandsynligheden for, at vi skal forsvare os mod et militært angreb, er blevet yderst ringe,« sagde Schneiderhan.
På denne baggrund opfordrede generalen til, at man indstillede sig på, at også værnepligtige skulle sættes ind uden for Tysklands grænser.
Hans begrundelse var, at man kun rådede over forholdsvis få professionelle soldater, mens der fandtes et stort antal unge mænd, der var værnepligtige i et år eller to efter den grundlæggende tjenestetid på ni måneder.
Meget tyder dog på, at han havde EU i tankerne. For bortset fra Afghanistan var det områder, der er vigtige for forsyningen med olie og råstoffer – som EU er nødt til at indføre fra fjerne områder.
I Georgien findes således den vigtige havn Batumi, hvortil en olieledning fører store mængder grændstof fra oliefelterne i og omkring Det Kaspiske Hav. Også Somalia og Gibraltar-strædet har betydning for søfarten i henholdsvis Det Røde Hav og Middelhavet.