Den stenede vej til mødet i Johannesburg

FN's topmøde handler om bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. EU-kommissær Poul Nielson har ingen høje forventninger – det har NGO'erne heller ikke.
Af Bettina Berg
3. juli 2004

Chirac, Blair og Fogh Rasmussen vil være der. Det samme vil cirka 60.000 andre mennesker. Stedet er Johannesburg – tiden mellem d. 26. august og 4. september 2002.

I den periode afholder verden topmøde om bæredygtig udvikling. Målet er at følge op på den aftalte Agenda 21, som FN-landene blev enige om i Rio de Janeiro for ti år siden. Hvor langt nåede vi, hvor gik det fremad, hvor gik det tilbage, er der nye dagsordener, nye prioriteringer og erkendelser – og hvad bør der gøres fremover, hvis bæredygtig udvikling skal opnås, lyder nogle af spørgsmålene.

Kaotiske forberedelser

Forberedelserne til topmødet har mildt sagt været kaotiske. Det sidste forberedende møde på Bali i Indonesien strandede i juni måned på grundlæggende uenigheder om markedsadgang for udviklingslandene samt tilskud og toldmure i de rige lande. Der var på mødet også uenighed om supplerende økonomisk støtte fx til, at de dårligt stillede lande kan opfylde de miljøkrav, der stilles i Europa, USA og Japan.

EU-kommissær for udvikling Poul Nielson har direkte udtalt, at man ikke skal sætte forventningerne for højt.

Optimismen er dog i politiske kredse vokset lidt efter det uformelle miljøministermøde i Sønderborg i juli.

Men hos en af de store aktører, den danske 92-gruppe bestående af 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer, er forventninger afdæmpede.

»Vores forventninger er ikke store. For eksempel er jeg bange for at nogen af de forbehold som USA har taget direkte kan betyde et tilbageskridt i forhold til Rio aftalen. Noget af det som har det bedste potentiale for at sætte mere skub i en politisk prioritering er FN's generalsekretærs fem punkter, som også EU har tilsluttet sig. De punkter handler om en øget indsats på vand, energi, sundhed, landbrug og »biodiversity«, siger Hans Peter Dejgaard, leder af 92-gruppens Syd-projekt, som støtter forberedelsen i 30 ulande i Afrika, Asien og Latinamerika.

Global aftale

EUs Ministerråd godkendte på Sevilla topmødet i juni et udkast til en Johannesburg erklæring – "People, Planet and Prosperity – a Global Deal". Udkastet tager udgangspunkt i resultaterne fra konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey i marts 2002, WTOs udviklingsrunde i Doha om frihandel i november 2001 og i aftalen fra FNs såkaldte Millenium topmøde i New York i 2000. Her vedtog alverdens statschefer og regeringsledere, at de sammen ville arbejde for en halvering af gruppen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom – der er 800 millioner – frem mod år 2015. Målet er langt fra blevet fulgt på vej. For eksempel viser beregninger, at alene Afrika har behov for 20-25 milliarder dollars ekstra for at kunne halvere sin gruppe af fattige. I Monterrey nåede man til enighed om at give 12 milliarder dollars ekstra om året i bistand.

De rige lande har altså haft svært ved at følge ord op med handling, og det skuffer Hans Peter Dejgaard.

»Jeg havde egentligt regnet med, at 11.september ville have fået de rige lande til at give en langt højere prioritering til bekæmpelse af fattigdom i de fattige lande. Herunder at nedsætte de omfattende subsidier til landbruget i EU og USA. Men det har desværre ikke være tilfældet,« siger han.

EU's Johannesburg-erklæring

EUs erklæring har fem hovedområder, som de femten lande ønsker diskuteret.

1. Fattigdomsbekæmpelse og fremme af social udvikling og sundhed.

2. Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

3. Globalisering og handel for bæredygtig udvikling.

4. Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer.

5. Styrkelse af regeringsførelsen for bæredygtig udvikling på alle niveauer. Inden for de fem hovedområder fokuserer EU på fem emner: Vand, energi, sundhed, landbrug og biologisk mangfoldighed.

De femten lande ønsker, at Johannesborgmødet ender med andet og mere end en opgørelse af, hvad verdens lande ikke har nået siden Rio. Derimod ønsker EU en forpligtigende "Global Deal", der konkret udpeger vejen til målet inden for de emner, som EU har lagt på bordet

Desuden har EU lovet at bestræbe sig på at leve op til FN's målsætning om udviklingsbistand på 0.7 procent af BNI så snart som muligt. I øjeblikket har EU i gennemsnit en udviklingsbistand på 0.33 procent, der dækker over meget varierende bistand fra medlemsstaterne.

Fra Rio til Johannesburg

I 1992 i Rio de Janeiro/Brasilien blev den såkaldte Agenda 21 vedtaget, som skulle bane vejen for en bæredygtig miljømæssig udvikling og en bekæmpelse af fattigdommen i verden.

I 2000 afholdt FN den såkaldte Millenium-konference i New York/USA. Konferencen vedtog en målsætning om at halvere verdens fattigdom inden 2015.

I november 2001 afholdt Verdenshandelsorganisationen, WTO, sit topmøde i Doha/Quatar. Her blev næste forhandlingsrunde i frihandelsaftalen GATS sat i værk. Doha-dokumentet indeholder en hensigtserklæring om miljømæssig bæredygtighed.

I marts 2002 blev der afholdt en FN-konference om penge til fattigdomsbekæmpelse i Monterrey/Mexico. Kritikere efterlyser forpligtende aftaler.

I august/september 2002 afholdes opfølgningskonferencen for Rio-topmødet. Der hersker bred enighed om store dele af det planlagte J-burg dokument, men emner som handel og finansiering er endnu åbne.