NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den kraftige kritik fra europæiske presseorganisationer er rettet mod Kommissionens forslag med den lidt snørklede overskrift »Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold«
.Lidt enklere sagt: Regler om hvilket lands love der skal gælde, hvis der er flere lovsæt at vælge imellem.
Kommissionen foreslår, at når det gælder injurier, så er det det land, hvor den, som føler sig krænket, opholder sig. Den italienske ministerpræsident m. v., Silvio Berlusconi, vil på den måde kunne stævne for eksempel Vejle Amts Folkeblad efter italiensk lov – hvis han ville.I dag måtte en eventuelt forurettet Berlusconi bruge dansk lov for at komme efter den danske presse.
Den »lovvalgsregel«, Kommissionen foreslår, skal gælde generelt; også for lande udenfor EU. Det vil i princip give Saddam Hussein ret til bruge irakisk lov mod krænkende omtale i europæiske medier.
»Det (princippet, red.) er groft uforholdsmæssigt, det vil ikke føre til øget forbrugerbeskyttelse, og det kan føre til, at ytringsfriheden krænkes,« protesterer udgiverne i European Publishers Council, hvor Steffen Kragh, bestyrelsesformand for Egmonts forlag, er dansk repræsentant.
»Selv om en udgiver overholder sit eget lands lov, vil han være under en konstant trussel om at blive stævnet fra et andet land,« skriver organisationen.
»Vor holdning er den samme, her er vi for en gangs skyld fuldt ud enige med udgiverne,« siger Renate Schröder på den Europæiske Journalistføderations (EFJ) kontor i Bruxelles.
En lignende enig fordømmelse af forslaget fra journalistforbund og udgiverne er tidligere set i Sverige.
Det er en kritik, som pressejurist Oluf Jørgensen ved Danmarks Journalisthøjskole, hurtigt erklærede sig enig i:
»Det vil blive ganske uoverskueligt, hvis man skal sætte sig ind i hvert enkelt lands lovgivning, så snart man skal skrive en kritisk artikel om nogen fra landet. Det vil blive et værre rod, og så vil man sige, at reglerne skal være ens, og vil på den måde argumentere for en harmonisering af injurielovene, sagde han til det ny NOTAT i september.
Hvis man skal tro Kommissionens eget resumé af høringssvarene, er der derimod en omfattende støtte for forslaget fra medlemslandene. Ifølge den ansvarlige sagsbehandler, Claudia Hahn, dækker den beskrivelse foreløbigt svar fra fire lande: Storbritannien, Tyskland, Østrig og Sverige.
Af de fire er der mindst ét, som næppe kan tages til indtægt for at støtte forslaget.
»Derudover vil forslaget udgøre et indgreb i de nationale regler om ytringsfrihed,« skriver ministeriet og peger på en erklæring, som er knyttet til Amsterdamtraktaten. Erklæringen (nr. 20) siger, at EU-beslutninger om lovvalgsregler ikke er til hinder for, at medlemslandene kan anvende deres forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende pressefrihed og ytringsfrihed.
Renate Schröder på journalitføderationen EFJ siger, at et enkelt lands modstand kan være afgørende, da forslaget vil kræve enstemmighed for at blive vedtaget – i hvert fald så længe der ikke er indført flertalsbeslutninger på denne del af det retslige samarbejde. Den aktuelle artikel 65 i EF-traktaten er ikke indlysende klar på det punkt.
Danmark har valgt ikke at sætte en høringsproces i gang eller komme med nogen melding, inden der foreligger et endeligt beslutningsforslag fra Kommissionen.
Men det varer ikke så længe.
»Vi håber meget på at kunne fremlægge det endelige beslutningsforslag til foråret under det græske formandskab,« siger Claudia Hahn på Kommissionens generaldirektorat for retslige og indre anliggender.(ramme)
For tiden arbejder EU-Kommissionen på et lovudkast, der skal regulere netop det. I høringssvarene bliver der blandt andet fra forskellig side stillet spørgsmålstegn ved behovet for en sådan forordning.
Forslaget har været til høring, og det er endnu for tidligt i processen at sige, om forslaget kommer til at gælde for Danmark, eller om det vil være omfattet af det retslige forbehold, hedder det fra det danske justitsministerium.