ARTIKLER


Bliver det nødvendigt at ændre Grundloven?

28 borgere kræver, at sagen undersøges af uvildige eksperter
Af Staffan Dahllöf
11. juni 2004

En gruppe på 28 borgere bad i sidste uge statsministeren om at besvare følgende spørgsmål: Vil Danmark kunne tilslutte sig en kommende EU-forfatning uden en ændring af den eksisterende grundlov?

Hvis statsministeren kan besvare spørgsmålet med et ja, kan beslutningen om EU-forfatningen træffes ved brug af Grundlovens paragraf 20. Det betyder, at der holdes folkeafstemning om den, med mindre 150 af Folketingets medlemmer stemmer for forslaget.

Skal Grundloven derimod laves om, er fremgangsmåden langt mere indviklet.

Først skal EU-forfatningen vedtages af Folketinget gennem en lov. Derefter skal der holdes valg, hvorpå det nye folketing skal vedtage loven uændret. Endelig skal der holdes en folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af samtlige vælgere skal stemme ja.

Zahle: Paragraf 20 er nok

Henrik Zahle dr. jur. og professor ved Københavns universitet mener, at det er tilstrækkeligt at bruge paragraf 20.

»Der er tale om en oldgammel diskussion, som burde være afgjort med Højesterets afgørelse om Maastricht-traktaten i 1998,« siger han.

Tankegangen bag hans holdning kan kort sammenfattet skrives i et ord: polycentrisme.

Det begreb er udtryk for, at både Grundloven og EU-retten er højest, men på hver sin måde, og i hver sin sammenhæng:

Grundloven gælder stadig i Danmark, men EU-retten har forrang for den i alle de tilfælde, hvor Danmark har afstået beføjelser til EU efter Grundlovens bestemmelser.

Krarup: Balancen er forrykket

Grundlaget for Henrik Zahles fortolkning er, at Danmark ikke har afstået alt til EU, men at der er en kerne af dansk selvstændighed tilbage. Derfor kan to konkurrerende retssystemer efter hans opfattelse eksistere side ved side.

Men Henrik Zahles professorkollega, Ole Krarup, mener ikke, at denne opfattelse er korrekt.

Man kan ikke tale om to ligestillede systemer, når det udtrykkeligt skrives ind i den nye forfatning, at EU-retten har forrang. Det forrykker balancen, mener han.

Hvad charteret betyder

Ole Krarup lægger også vægt på, at balancen tipper ved indførelse af en overstatslig strafferet og et overstatsligt politisamarbejde som foreslået i EU-forfatningen.

Et tredje kritikpunkt fra Ole Krarup er, at charteret om grundlæggende rettigheder i den foreslåede forfatning kommer til at sætte Grundloven og danske domstole til side

Retten til at lade domstolene prøve danske myndigheders afgørelser vil miste sin betydning, når eller hvis EU´s domstol i Luxembourg bliver den højeste fortolker af borgernes rettigheder, siger Ole Krarup.

Svært at få svar

Hvis Justitsministeriet skal besvare spørgsmålet, er der nok ikke megen tvivl om, at svaret vil være, at paragraf 20 er nok. Ministeriet plejer at svare på en måde, som svarer til regeringens interesser.

Det vil dog også være svært at finde forfatningseksperter, som nyder almindelig tillid, og som ikke i forvejen har givet udtryk for deres synspunkter.

Svaret vil derfor måske først blive givet, hvis sagen kommer for Højesteret, sådan som Maastricht-traktaten gjorde i 1998.//staffan@notat.dk

Underskrivere

Pr. 25. september 2003 undeskrev følgende 28: Sonia Dahlgaard, Værløse, journalist og formand for Grundlovsgruppen Tove Videbæk, Brande Bjørn Elmquist, København Henning Gottlieb Elna Margrethe Bredkjær Jensen Karen Horsens Søren Kjeldsen-Kragh Kai Sørlander Monica Papazu Annemarie Engel Rolf Dane Helge Rørtoft-Madsen Ebbe Kløvedal Reich Tom Kirk Lone Nørgaard Bente Holm Nielsen Frank Rasmussen Anne Marie Helger Klaus Bonnez Christian Harlang Michael Munck Bodil Greve Schmidt Anne Marie Karlsson Carsten Seeger, Østermarie Poul Erik Søe Christian Kjær Katrine Winkel Holm Karl Otto Meyer