NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Dagen efter besluttede den belgiske indenrigsminister at de syv af aktivisterne, som kom fra Canada, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Mexico og New Zealand, skulle udvises og have indrejseforbud til alle Schengen-landene.
De syv fredelige demonstranter er langt fra de eneste, som har deltaget i en lovlig demonstration, der nægtes adgang til Schengen-området. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Statewatch er de højst sandsynligt blandt de langt over ‚n million mennesker, som er registreret i Schengen-samarbejdets database, SIS (Schengen Information Systems).
Alle EU-lande, undtagen Storbritannien og Irland, er med i samarbejdet. Derudover er Norge og Island med. SIS får sine oplysninger fra omkring 125.000 tilknyttede computere placeret på politistationer rundt om i alle Schengen-landene. Her samles oplysninger om uønskede flygtninge og indvandrere, kriminelle og personer som måske kunne true eller foretage handlinger mod den offentlige orden.
Det danske politi foretager hver dag op mod 4000 opslag i SIS-registeret og har efterlyst 165 personer via SIS. De danske oplysninger samles sammen på det såkaldte SIRENE-kontor under Rigspolitiets afdeling for Internationale Relationer i København, hvor knap 20 personer er ansat. De ansattes navne er klassificeret som hemmelige.
Alle oplysningerne samles i C-SIS - det centrale computerregister i Strasbourg. I følge de seneste officielle tal fra 2001 er der over 10 millioner sager og 1.234.620 personer registreret i SIS-systemet.
Tallene stammer fra den fælles tilsynsmyndighed i Schengen-samarbejdet - JSA (Joint Supervisory Authority).
I Danmark skal Datatilsynet varetage kontrollen med politiets omfattende brug af SIS-registeret. I princippet kan alle borgere i Schengen-landene selv kontrollere, om de er registreret og hvorfor. Men Schengen-lovgivingen rummer ikke færre end fire bestemmelser (artikel 95, 97, 98 og 99), som underminerer denne ret. Hvis du for eksempel er en person, som politiet ønsker at lave en »diskret overvågning« på (artikel 99), så kan du ikke få noget oplyst.
Kontrollen med SIS er stærkt kritiseret - ikke mindst fra menneskerettighedsorganisationen Statewatchs side.
»Vi er på vej mod en situation, hvor en enorm database vil påvirke tusinder af menneskers liv uden et passende ansvar overfor parlamenter« siger Tony Bunyan fra Statewatch, som også har udtalt at »det har meget mere at gøre med politisk og social kontrol end med bekæmpelse af terrorisme.«